Udland

Forskere har opdaget vand på planet i andet solsystem

M. Kornmesser/Ritzau Scanpix

Planeten K2-18b ligger i en beboelig zone i nærheden af en dværgstjerne og har vand i atmosfæren.

Astronomer har for første gang opdaget vanddamp i atmosfæren på en beboelig planet i et andet solsystem, hvilket kunne understøtte liv.

Det er forskere ved University College i London, som har gjort opdagelsen ud fra analyser af data fra rumteleskopet Hubble. De har offentliggjort deres forskningsresultater i tidsskriftet Nature Astronomy.

Det er uvist, hvor meget vand, der er i planetens atmosfære, men ifølge nogle beregninger kan det være helt op til 50 procent.

Forskerne har også fundet helium og hydrogen i atmosfæren på planeten K2-18b, som er otte gange større end jordkloden.

Planeten K2-18b ligger i en beboelig zone i nærheden af en dværgstjerne og er kendt fra tidligere forskningsrapporter.

- Denne planet er den bedste kandidat, vi har set uden for vort eget solsystem i forbindelse med søgen efter liv andre steder, siger astronomen Giovanna Tinetti ved University College i London med tilføjelsen:

- Vi kan ikke gå ud fra, at der er have på planetens overflade, men det er en mulighed.

En exoplanet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Der er fundet flere end 4000 exo-planeter. Indtil nu er dette den første, hvor man ved, at den har en klippeagtig overflade og en atmosfære med vand.

Den første exoplanet blev fundet i 1995.

En del exo-planeter er gigantiske gaskugler, hvor der ikke synes at være nogen atmosfære overhovedet.

Og selv hvis de havde, ville de fleste være for langt væk fra deres stjerne til at have flydende vand. Eller de ville være for tæt på deres stjerne, så alt vand er fordampet.

K2-18b blev opdaget i 2015. Den er en af hundredvis af såkaldte "super-Jorde" - planeter med en masse, som er op mod ti gange større end Jordens.

"Superjord" henviser kun til planetens masse, og ordet siger intet om overfladeforhold og livsbetingelser.

Fremtidige rummissioner ventes at spore hundredvis af andre i de kommende årtier.

Angelos Tsiaras, som er en af hovedforfatterne til rapporten i tidsskrift Nature Astronom, siger, at den nye opdagelse bringer os nærmere et svar på spørgsmålet om, hvorvidt Jorden er unik.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Vitus vandt DM-guld på sit skateboard

Mest læste

Kultur

Rock i Holstebro er gået konkurs

Leder For abonnenter

Grøn alliance mellem regeringen og Dansk Industri giver håb

På torsdag fremlægger bestyrelsen i foreningen, som arbejder på at få rejst en folkeskov på et lidt over otte hektar stort areal umiddelbart syd for bygrænsen i Struer, et konkret forslag for medlemmerne, når der under en generalforsamling også skal vælges ny formand. Efter cirka halvandet års dødvande, er foreningen med opbakning fra et snævert flertal i byrådet klar til at få realiseret planerne, som blev lanceret af Alternativet i forbindelse med valgkampen op til kommunalvalget i 2017. Struer kommer dermed med på kortet, hvor man kan se, hvordan de danske folkeskove tager form, og under en landsindsamling, som var arrangeret i et samarbejde med TV2 blev der i lørdags samlet penge nok ind til næsten en million træer, som vil blive plantet på dansk jord inden for den nærmeste fremtid. En symbolsk handling, når regnskovene i både Brasilien og Indonesien står i flammer, og de tyske skove sygner hen under klimapres med både stigende temperaturer og lange perioder med tørke. Men en vigtig handling, som da også vækker opsigt på den internationale scene. Nu skal de store tandhjul så også bare falde i hak, og med de seneste udmeldinger fra både regereringen og Dansk Industri er der håb om, at vi endelig ser handling bare de mange ord om at ville gøre en indsats for at reducere CO2-udslippet og sende Danmark i front, når det gælder klimavenlige løsninger og bæredygtig teknologi. DI er således klar med en 2030-plan og godt 150 konkrete forslag, som kan bringe Danmark i front på den grønne omstilling - samtidig med, at der bliver skabt 120.000 nye job og dansk velstand bliver øget med mindst 110 milliarder kroner. Nu skal landbruget bare med, og politikerne skal finde løsninger i en transportsektor, hvor vi stadigvæk savner konkrete forslag fra en regeringen, som fortjener ros for de høje ambitioner og den seneste udmelding om at ville afsætte en milliard ekstra til forskning i klimavenlig teknologi i 2020. Samtidig giver det håb om at kunne samle et bredt flertal omkring klimaindsatsen i Folketinget, når selv Dansk Folkeparti meldte sig klar med en klimapolitik under weekendens landsmøde.

Annonce