Annonce
Udland

Forskere har opdaget vand på planet i andet solsystem

M. Kornmesser/Ritzau Scanpix

Planeten K2-18b ligger i en beboelig zone i nærheden af en dværgstjerne og har vand i atmosfæren.

Astronomer har for første gang opdaget vanddamp i atmosfæren på en beboelig planet i et andet solsystem, hvilket kunne understøtte liv.

Det er forskere ved University College i London, som har gjort opdagelsen ud fra analyser af data fra rumteleskopet Hubble. De har offentliggjort deres forskningsresultater i tidsskriftet Nature Astronomy.

Det er uvist, hvor meget vand, der er i planetens atmosfære, men ifølge nogle beregninger kan det være helt op til 50 procent.

Forskerne har også fundet helium og hydrogen i atmosfæren på planeten K2-18b, som er otte gange større end jordkloden.

Planeten K2-18b ligger i en beboelig zone i nærheden af en dværgstjerne og er kendt fra tidligere forskningsrapporter.

- Denne planet er den bedste kandidat, vi har set uden for vort eget solsystem i forbindelse med søgen efter liv andre steder, siger astronomen Giovanna Tinetti ved University College i London med tilføjelsen:

- Vi kan ikke gå ud fra, at der er have på planetens overflade, men det er en mulighed.

En exoplanet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Der er fundet flere end 4000 exo-planeter. Indtil nu er dette den første, hvor man ved, at den har en klippeagtig overflade og en atmosfære med vand.

Den første exoplanet blev fundet i 1995.

En del exo-planeter er gigantiske gaskugler, hvor der ikke synes at være nogen atmosfære overhovedet.

Og selv hvis de havde, ville de fleste være for langt væk fra deres stjerne til at have flydende vand. Eller de ville være for tæt på deres stjerne, så alt vand er fordampet.

K2-18b blev opdaget i 2015. Den er en af hundredvis af såkaldte "super-Jorde" - planeter med en masse, som er op mod ti gange større end Jordens.

"Superjord" henviser kun til planetens masse, og ordet siger intet om overfladeforhold og livsbetingelser.

Fremtidige rummissioner ventes at spore hundredvis af andre i de kommende årtier.

Angelos Tsiaras, som er en af hovedforfatterne til rapporten i tidsskrift Nature Astronom, siger, at den nye opdagelse bringer os nærmere et svar på spørgsmålet om, hvorvidt Jorden er unik.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Leder For abonnenter

16 år er gammel nok

Det er på mange måder paradoksalt. Er man 16 år, må man købe alkohol, man kan komme i fængsel, få lov til at betale skat og blive tvunget til at spare op til pension. Men stemme, det må man ikke. Nu findes den optimale valgretsalder næppe, men der er bestemt rigtige mange og rigtig gode argumenter for at nedsætte valgretsalderen, som Demokratikommissionen, der er nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd og består af en række eksperter, politikere og meningsdannere, anbefaler. Det første og bedste argument for at nedsætte valgretsalderen ligger naturligvis lige for. En udvidelse af demokratiet, så flere bliver en del af beslutningerne, er naturligvis med til at styrke det. Jo flere der er en del af beslutningsprocessen, jo bredere er beslutningerne forankret. Spørgsmålet er så, om 16-årige er modne nok til at kunne gennemskue komplekse problemstillinger. Det findes der næppe noget entydigt svar på. Nogle vil være, nogle vil ikke. Og den bekymring har man givet haft hver gang, man har sænket valgretsalderen – senest i 1978, hvor den nuværende på 18 år blev vedtaget. Vores demokrati - herunder valgretsalderen - er ikke en statisk størrelse. Så havde valgretsalderen stadig været 25 år eller mere. Demokrati kræver noget af os. Det kræver tro på egne og andres evner til at engagere sig og til at påtage sig et medansvar for det samfund, vi alle er en del af. Vi lever i dag med en af de mest oplyste generationer af unge, der har et højt medieforbrug, og som gennem deres skolegang er blevet proppet med kritisk tænkning og opdragelse i demokrati. Det er også i høj grad de unge, der har drevet klimaet helt op i toppen af den politiske bevidsthed. Der er således intet, der tyder på, at de unge ikke vil leve op til det ansvar, som en sænkning af valgretsalderen vil give dem. Spørgsmålet er nærmere, om det er os på +18 år, der er nervøse for at overlade noget ansvar til de yngre? Hvis man stadig er bekymret, så kan man bare skele ud i Europa, hvor man blandt andet i Østrig har sænket valgretsalderen til 16 år, mens mange andre lande også ventes at følge trop.

Annonce