Annonce
Udland

Forsker: Syrien-offensiv risikerer at sende flygtninge til EU

Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Syriske flygtninge i Tyrkiet er bange, fordi de ikke ved, hvor de skal hen, siger forsker.

Tyrkiets militære offensiv i det nordlige Syrien kan få flere til at tage den farefulde færd over Middelhavet for at søge asyl i Europa.

Det vurderer Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i flygtninge og migration ved Aalborg Universitet.

- Det risikerer at påvirke i flere retninger, vurderer han.

Præsident Recep Tayyip Erdogan gik onsdag i gang med at angribe kurdiske militser, der har kontrol over Nordsyrien.

Han vil oprette en sikkerhedszone i området, hvor han vil huse op mod to millioner syriske flygtninge, der lige nu befinder sig i Tyrkiet.

Det har været på tale i et stykke tid, påpeger Martin Lemberg-Pedersen, der i forbindelse med et forskningsprojekt har talt med syriske flygtninge i Tyrkiet.

- De er bange, fordi de ikke ved, hvor de kommer hen. Flere af dem har levet flere år i Tyrkiet og har familie og et liv der, siger han.

- Erdogan tager ikke de syriske flygtninge i betragtning og tager heller ikke det i betragtning, at der rent faktisk bor mennesker i området i forvejen.

Det er en konfliktzone, tilføjer forskeren.

Ifølge ham risikerer angrebet at skabe nye flygtninge og få nuværende flygtninge til at søge sikkerhed andre steder.

Den nordlige del af Syrien er kontrolleret af den kurdiske YPG-millets, der af Tyrkiet bliver opfattet som en trussel.

De selv samme kurdere har længe været en tæt allieret i USA's kamp mod bevægelsen Islamisk Stat.

Efter flygtningekrisen i 2015 lavede EU en aftale med Tyrkiet, der skulle dæmme op for flygtningestrømmen over Middelhavet.

Det har Erdogan brugt aktivt i sin strategi, hvor han ad flere omgange har truet med at lade flygtningene rejse mod Europa.

I september ankom der 10.258 flygtninge og migranter til de græske øer. Det er det højeste månedlige tal siden 2016.

Det skyldes, at tyrkerne efter sigende er begyndt at lempe på sine forpligtelser, vurderer Martin Lemberg-Pedersen.

- Det kan betyde, at man som syrisk flygtning har mere lyst til at tage turen til Grækenland, siger forskeren.

Officielt har Tyrkiet taget imod omkring 3,5 millioner syriske flygtninge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce