Annonce
Udland

Forsker: Nobel-modtagere åbnede for nyt liv i universet

Simon Dawson/Reuters
Schweiziske forskere tog første skridt til at finde ud af, om vi er alene i universet, siger lektor.

Omkring 24 år efter at de to forskere Michel Mayor og Didier Queloz fandt den første planet uden for vores solsystem, får de Nobelprisen i fysik.

Det er i den grad fortjent, vurderer Christoffer Karoff, der er lektor ved Institut For Geoscience ved Aarhus Universitet.

- Det var det første skridt på vejen til at finde ud af, om vi er alene her i universet, siger han.

- I dag ved vi, at går vi ud og ser en tilfældig stjerne i vores galakse, Mælkevejen, er det sandsynligt, at der findes en eller flere planeter omkring.

Det er et resultat af deres forskning fra 1995, påpeger Karoff.

Mayor og Queloz fandt en exoplanet midt i Mælkevejen. Planeten var en gasfyldt bold på størrelse med Jupiter, den største planet i vores solsystem.

- De har banet vej for, at vi nu er klar over, at planetsystemer som solsystemet er almindelige i vores galakse, siger han.

- De har fundet ud af, at betingelserne for at finde liv andre steder i universet i høj grad er til stede. Så må næste skridt være, om vi så også finder det.

Siden 1995 er der fundet flere end 4000 exoplaneter, der er planeter, der kredser om andre stjerner end Solen.

Men Michel Mayor og Didier Queloz fra henholdsvis universitet i Geneve og Cambridge i England er ikke de eneste, der får Nobelprisen i fysik i år.

Også den canadisk-amerikanske forsker James Peebles bliver tirsdag hædret med den prestigefulde pris sammen med de schweiziske forskere.

Siden 1960'erne har han arbejdet med de teoretiske rammer, der i dag er afgørende for vores forståelse for universet.

Peebles har været meget vedholdende, påpeger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

- Han har været en af de centrale personer i at udvikle en teoretisk ramme til at forstå, hvordan universet har udviklet sig, siden det blev dannet for mange år siden i Big Bang, siger han.

James Peebles er tilknyttet universitetet Princeton i USA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce