Annonce
Holstebro

Forsker: Det hjælper ikke at fjerne en problemulv, der bare er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt

- Enten må man acceptere gentagne angreb som et vilkår. Ellers må man enten fjerne fårene helt fra området, eller sørge for at gøre det nødvendige og hegne fårene i ulvezonen, siger seniorforsker Peter Sunde fra Aarhus Universitet efter det seneste angreb i weekend. Foto: Morten Stricker.
Med det seneste angreb på får er debatten om problemulve og muligheden for at regulere ulve blusset op igen. Men der findes to typer af problemulve, og det skal man have for øje, når man regulerer bestanden, pointerer forsker.
Annonce

Ulfborg: Det er et problem, at det har trukket ud i årevis med at få vedtaget en ny plan for forvaltningen af ulv, der gør det muligt at regulere problemulve.

Det mener både fåreavler Morten Thøgersen, som lørdag havde endnu et angreb på sine får i Ulfborg, men også Pia Kjærsgaard (DF), der nu retter henvendelse til miljøminister Lea Wermelin for at få hende til at søge EU om dispensation til at nedlægge problemulve, præcist som Finland har gjort i forhold til syv problemulve, der har hærget i fire områder.

Men seniorforsker Peter Sunde ved Aarhus Universitet, der forestår den nationale overvågning af ulve, advarer om at tro, at problemet med husdyr-angreb i ulvezonen i Vestjylland er løst ved at skyde en enkelt ulv eller to.

- Den biologiske vurdering og al erfaring viser, at hvis man har får i ulvezonen, som ikke hegnes ind, vil ulven fra tid til anden tage får. Det svarer til, at ræven vil tage løstgående høns, siger Peter Sunde.

I forhold til netop denne type problemulv, der ifølge biologer defineres som en ulv, der udviser normal adfærd, men i princippet befinder sig på det forkerte sted på det forkert tidspunkt, er der kun tre muligheder.

- Enten må man sørge for at gøre det nødvendige for at sikre fårene, fjerne fårene helt fra området, eller acceptere gentagne angreb som et vilkår, siger Peter Sunde.

I forhold til den anden type problemulve - enkeltindivider, der udviser en unormal adfærd - vil det derimod have god effekt at aflive en ulv, fordi de andre ulve opfører sig på en anden måde. Men disse problemulve er der ingen dokumentation for, at vi har i Danmark, påpeger Peter Sunde.

Er det et problem for jeres arbejde med overvågningen af ulv og opbakningen til projektet, at det trækker ud med at få en ny forvaltningsplan for ulv?

- Det er aldrig sjovt at arbejde med konfliktarter, og det er da træls, hvis nogen prøver at gøre os til politisk part i debatten, men vi, der arbejder med ulve, har ingen politisk holdning til ulven, understreger Peter Sunde, seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Det seneste angreb på får på en mark mellem Nissum Fjord og Ulfborg er ikke dokumenteret som et ulveangreb. Men det er plausibelt, mener Peter Sunde.

Forskerne vurderer, at der fortsat lever en ulvefamilie med fem unger i den vestjyske ulvezone.

- Dertil kommer et mindre antal hanulve i det centrale Jylland, og det er på ingen måde usandsynligt, at de har opsnuset, at der er et ulvekobbel, og holder sig i periferien, da muligheden for at finde en kone her er høj, idet der vil være nogle døtre, der snart bliver selvstændige, siger seniorforsker Peter Sunde fra Aarhus Universitet.

To typer af problemulve

Der findes to typer af problemulve.

Problemulve med med normal adfærd, som groft sagt befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt; en ulv, som kommer forbi en ubevogtet fåreflok, der ikke er forsvarligt hegnet og begynder at nedlægge dyr, der ikke flygter, hører til denne kategori. At fjerne et type-1 individ har ikke større problemløsende effekt end at fjerne et hvilket som helst andet individ i samme område.

Problemulve, der gentagne gange udviser en for ulve atypisk, problemskabende adfærd. I forbindelse med husdyrangreb vil dette være ulve, som gentagne gange forcerer husdyrhegn, som holder andre ulve ude. Ulve, som har mistet deres naturlige skyhed for mennesker eller opsøger beboelse, må også betegnes som udvisende type-2 adfærd. Der er indtil nu ingen dokumenterede eksempler på, at ulve i Danmark har udvist type-2 adfærd, hverken i forbindelse med husdyr eller mennesker.

Kilde: Notat fra 25. maj 2018, fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Annonce

Nyt angreb mandag: Syv får døde

Mandag morgen, altså to dage efter angrebet på Morten Thøgersens får i Ulfborg, har der været endnu et angreb i den vestjyske ulvezone, det fjerde i år. Fem får er bidt ihjel, og yderligere to måtte aflives, og et lam er forsvundet. Fårene gik bag et 85 centimeter højt standardhegn - altså ikke hvad myndighederne klassificerer som et ”ulvesikkert hegn” - og tilhører Sven Joensen fra Herning.

- Jeg ved godt, at forskerne fra Aarhus siger, at ulve ikke hopper over hegn, men det tror jeg ikke på. Ræve, hunde og ulve er dygtige til at lære, og om hegnet er 85 centimeter eller 1,10 meter, gør ingen forskel. De skal nok komme over. Mine får var mast ud gennem hegnet og løbet over en asfaltvej, siger Sven Joensen fra Herning.

Han har flyttet de resterende 320 får til en anden indhegning og glæder sig over, at han af Miljøstyrelsen har fået tilsagn om to vogterhunde.

- Men det havde da været skønt, om myndighederne havde handlet hurtigere, så vi havde haft de hunde nu, hvor vi står midt i problemerne, siger Sven Joensen.

Sven Joensen var den første i Danmark, der oplevede ulve-angreb tilbage i 2013, hvor han havde tre angreb på én uge. Igen i 2014 og 2015 mistede han dyr. Hans får afgræsser marker i begge ulvezoner, både den sydvest for Holstebro på 330 km2 og den nyeste zone på 570 km2, der ligger sydvest for Silkeborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Stødte sammen i rundkørsel

Annonce