Annonce
Danmark

Forsker: Derfor er din brændeovn en dræber

Det er hyggeligt, men farligere end man skulle tro at fyre op i sin brændeovn. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Danskernes brændeovne udleder milliarder af farlige partikler, der er skyld i, at børn får astma, ældre få KOL, og at 400 personer hvert år dør for tidligt. Torben Sigsgaard, der har forsket i sundhedsskader ved luftforurening forklarer, hvorfor din brændeovn er en dræber.

Brændeovne: En søndag foran brændeovnen, hvor du sidder i lænestolen med en god bog eller en avis, lyder for mange danskere som en hyggelig måde at tilbringe en kold vinterdag på. Men få er opmærksomme på, at mens de sidder og nyder varmen fra de knitrende flammer i brændeovnen, kan de være medvirkende til, at deres nabo eller de selv dør for tidligt eller får lunge- og hjerteproblemer.

For selv hvis du fyrer i din brændeovn efter alle kunsten regler, udleder den milliarder af farlige partikler. En brændeovn er dybest set en kasse med en skorsten ovenpå, som man tænder et bål indeni, og derfor kan det ikke lade sig gøre at få en ren forbrænding. Ældre brændeovne udleder dog fem gange så mange partikler som nyere brændeovne, og derfor går regeringen nu efter at få de ældre brændeovne udskiftet med et nyt lovforslag. Hvis lovforslaget vedtages, vil boligkøbere fremover blive tvunget til at udskifte brændeovne fra før 2003. Men langt fra alle danskere er tilfredse med den udmelding. Nogle af dem spørger sig selv, hvorfor brændeovnene er så farlige.

Professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet har forsket i sundhedsskader ved luftforurening. Han forklarer, at den ene årsag er, at antallet af danskere, der udsættes for røgen fra de mere end 600.000 danske brændeovne er stort. Det er nemlig langt fra kun et problem i de større byer.

Torben Sigsgaard henviser til et studie fra den lille by Grundsømagle på Sjælland, hvor Dansk Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet målte partikelforureningen. Målingerne viste, at partikelforureningen i koldt og vindstille vejr var ligeså høj som i myldretiden på H.C. Andersens Boulevard i København.

- Flere danskere er nok klar over, at de udsættes for luftforurening, hvis de bor på H. C. Andersens Boulevard i København. Men når du bor i en lille by ude på landet, tænker du, at du bor et renere sted. Men hvis der er mange omkring dig, der har brændeovne, kan der være en kraftigt forurening, siger Torben Sigsgaard.

Den lokale forurening er særlig slem for danskere med nye huse, der har ventilationsanlæg. Især på vindstille vinterdage kan ventilationsanlæggene nemlig suge naboernes brændeovnsrøg direkte ind i huset.

- Det er en udsættelse, der er til at tage og føle på, siger Torben Sigsgaard.

Annonce

Sådan kan forurening påvirke din krop

Her har man ifølge professor Torben Sigsgaard øget risiko for sygdomme på grund af luftforening fra bl.a. brændeovne:

Lunger: Astma, overvejende hos børn. Væksthæmning af lungerne indtil 20-30 års alderen. KOL hos ældre.

Hjertet: Forkalkning af årer, der kan føre til blodpropper. Forsnævringer i pulsårerne.

Mave/tarm: Kræft.

Nyrer og kønsorganer: Blærekræft, nyrekræft og prostataforstørrelse. Væksthæmning i forstertilstand.

Lever: Type 2 diabetes. Flere studier tyder også på overvægt og metaboliske sygdomme.

Hjernen: Nyere studier tyder på nervesygdomme som Alzheimers og Parkinson.

Derudover kommer reparationsmekanismerne i menneskets hud på overarbejde ved luftforurening. Cellerne taber elasticitet over tid, og menneskets hud bliver rynket på samme måde som ved cigaretrygning.

Kilde: Professor Torben Sigsgaard

Hele kroppen påvirkes af luftforurening

Størstedelen af den samlede luftforurening i Danmark kommer fra udlandet, men når det gælder danskernes egen udledning af partikler, kommer størstelen fra vores brændeovne. Udover at danske brændeovne vurderes at være skyld i mindst 400 dødsfald om året, er de også skyld i en lang række sygdomme. Når brændeovnenes partikler er så farlige for os, skyldes det ifølge Torben Sigsgaard, at de får vores kroppe til at gå i alarmberedskab, og at de forårsager betændelsestilstande i kroppen.

Forskeren forklarer, at partiklerne fra brændeovne har mange forskellige størrelser. Når mennesket indånder dem, vil de groveste blive tilbageholdt i næsen, men de fine partikler kommer helt ud i luftvejene. Luftvejene forsøge at rense sig selv ved hjælp af fimrehår, der opfanger partiklerne, som skubbes opad og hostet op som slim. Men fimrehårene kan ikke fange alle de fineste partikler. En del af dem ryger helt ud i luftblærene, som ifølge Torben Sigsgaard er den absolut vigtigste del af lungerne.

- I perioder hvor forureningen er høj kan skraldemandscellerne på overfladen af luftblærerne ikke fjerne alle partikler, og de overbelastes og går i stykker. I den situation kan alle partiklerne ikke komme op, og de deponeres og giver anledning til inflammation og betændelse i luftblærerne og de omgivende væv, siger Torben Sigsgaard.

Derefter sker en lavine af uheldige reaktioner i kroppen, der får nogle af partiklerne til at ende i blodstrømmen, så de føres ud til alle organer. Derfor er det langt fra kun danskernes lunger, der tager skade af partikler fra brændeovne og luftforurening generelt.

Udover astma og KOL, øger partikler fra brændeovne blandt andet risikoen for blodpropper i hjertet, diabetes, kræft i mave og tarme, blærekræft, nyrekræft og væksthæmning af gravide kvinders børn. Det er særligt børn, svækkede og ældre, der mærker konsekvenserne af luftforureningen i Danmark. Men hos alle danskere sker der en ophobning af de skadelige partikler i kroppen igennem livet, forklarer forskeren.

- De fleste, og især dem der bor i byerne har tegn på forurening i deres luftveje, når de dør, selvom de aldrig har røget. Når der laves undersøgelser af danskeres lunger efter døden, kan man se, der er en ophobning af partikler i lungevævet. Det er derfor luftforurening blandt andet har størst effekt for folk over 65 år, siger Torben Sigsgaard.

De færreste tænker over, at de forgifter naboen

Hvis du er overrasket over, hvor bredt partikler fra brændeovne og luftforurening i det hele taget rammer kroppen, er du langt fra den eneste. Torben Sigsgaard oplever ofte, at tilhørerne til hans foredrag om luftforurening, bliver overraskede over, de mange sygdomme luftforurening fører med sig.

- Det er en øjenåbner for folk. Der er ikke mange, der tænker over, at de øger risikoen for, at de selv får en lang række sygdomme eller at naboen gør det, når de fyrer op i brændeovnen. De tænker, det er dejligt varmt og hyggeligt. Der er mange ting, der gør, at vi forliger os med det. Vi hugger selv brændet, og vi brænder det af, vi har arbejdet op. Det kan vi også blive ved med at gøre. Vi kan bare ikke gøre det med god samvittighed, når vi ved, hvor skadeligt det er, siger han.

Forskeren mener, at der udover dødelighed også bør være fokus på den øgede risiko for en lang række sygdomme, som luftforureningen fra blandt andet brændeovne er skyld i.

- Risikoen for hver sygdom øges måske kun med tre til fire procent på grund af luftforurening. Men når du udsætter en helt befolkning på 5,5 millioner mennesker for den øgede risiko, betyder det mange sygdomme og dødsfald som følge af det, siger Torben Sigsgaard.

Det er ikke kun de enkelte mennesker, der får sygdomme eller dør på grund af luftforurening, der oplever konsekvenser af brændefyring. Det gør den danske statskasse også.

Det nationale center for miljø og energi, DCE har tidligere vurderet af brændefyring koster Danmark over fire milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter og skader. Siden har DCE opjusteret vurderingerne for prisen for danske helbredsskader, der nu er fordoblet. Brændefyring koster med de nye estimater Danmark op mod 8 milliarder kroner årligt.

På samme måde som ved rygning, kan luftforurening forårsage mørke eller sorte lunger. Det oplyser Torben Sigsgaard, professor ved Aarhus Universitet. Foto: Greg McQueen Photography

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce