x
Annonce
Udland

Forsker: 20 grader på Antarktis bør udløse bekymring

Staff/Reuters
Istabet på Antarktis er tredoblet, og øgede temperaturer tegner dystert billede for fremtiden, mener forsker.

Der er god grund til at være bekymret over de hastigt stigende temperaturer, der de seneste årtier har præget Antarktis.

Annonce

Det vurderer Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt administrerende direktør ved Nansen Senteret i Bergen.

- Nogle af de steder, hvor vi ser de hastigste temperaturstigninger er på Antarktis, så der er grund til at være bekymret for den udvikling, vi ser, siger han.

Meldingen kommer, efter at der for første gang er blevet målt over 20 graders varme på Antarktis. Det skete, da brasilianske forskere på øen Seymor Island søndag målte 20,75 grader.

Og de hastigt stigende temperaturer er for længst begyndt at få store konsekvenser for isen.

- Fra starten af 1990'erne er istabet blevet tredoblet på Antarktis. Det vil sige, at Antarktis nu bidrager med 220 gigaton is til verdenshavene hvert år, siger Sebatian Mernild.

- Og hvis vi kigger fremad, og temperaturen fortsætter med at stige, så vil vi forventeligt se stigende istab over tid og dermed også et stigende isbidrag fra Antarktis til det globale havniveau.

Forskning fra University of New South Wales viser, at store dele af Vestantarktis har været smeltet før. Det skete under Eem-tiden for godt 100.000 år siden.

Dengang betød afsmeltningen, at det globale havniveau steg med omkring tre meter.

Ifølge Sebastian Mernild er der fortsat lange udsigter til den slags katastrofale stigninger i havniveauet. Han understreger dog, at udviklingen tilsyneladende er løbet løbsk.

- Vi er nu der, hvor de temperaturstigninger, vi ser på Jorden, foregår op til ti gange hurtigere end noget, vi har set de seneste 22.000 år.

- Så vi lever i en tid, hvor de menneskeskabte klimaforandringer er ret så markante i et længere perspektiv.

Sebastian Mernild er hovedforfatter til den næste store klimarapport fra FN's klimapanel, IPCC, der udkommer i løbet af 2021.

Han mener kun, der er én vej til at bremse udviklingen.

- Vi kan kun stoppe det i det omfang, at vi får bugt med de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser til atmosfæren og dermed får minimeret koncentrationen af CO2, som på intet tidspunkt i løbet af de seneste tre millioner år har været så højt, som det er nu.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce