Annonce
Struer

Håber det bedste og frygter det værste: Farligt vejr kan føre til oversvømmelser

Formanden for grundejerforeningen på Sunddraget, Magnus Schødt kunne tirsdag morgen konstatere, at vandet havde trukket sig tilbage, så der var håb om at klare frisag. Men det værste skulle være i vente med en vandstand på op mod 1,8 meter over det normale onsdag middag, og når det op på 1,6 meter over normalen er der stor risiko for, at det går galt. Foto: Johan Gadegaard
Formanden for grundejerforeningen på Sunddraget håber det bedste og frygter det værste, når vandstanden i Limfjorden ser ud til at toppe onsdag middag.

Sunddraget: - Det er da også rent ud pokkers. Nu får vi endelig sikret hele sommerhusområdet med et nyt dige og ni nye høfder, og så får vi en storm, der presser så meget vand ind i fjorden, at det ser ud til at gå galt, og så i februar, konstaterer formanden for grundejerforeningen på Sunddraget, Magnus Schødt.

- Vi har haft mange oversvømmelser, men det har altid været i november og december, det har været værst, og så i januar. Aldrig i februar, og så lige nu i år, hvor arbejdet på den nye kystsikring er gået i gang. Det kunne ikke være mere ærgerligt, siger han og følger prognoserne på DMI og så helt konkret, hvordan det står til ved den midlertidige strandvold, som grundejerne selv fik etableret, da Kystdirektoratet stadigvæk tøvede med at give tilladelse til en mere permanent sikring af kysten ved sommerhusområdet umiddelbart nord for Oddesundbroen.

Annonce
Vi har haft mange oversvømmelser, men det har altid været i november og december, det har været værst, og så i januar. Aldrig i februar, og så lige nu i år, hvor arbejdet på den nye kystsikring er gået i gang. Det kunne ikke være mere ærgerligt.

Magnus Schødt, formand, grundejerforeningen, Sunddraget

Et lille håb

- Nu er vi endelig kommet i gang. De første tre høfder er etableret. Hededanmark er i fuld gang med de fire næste, og så fik vi kuling og storm fra sydvest. Kunne vinden da bare gå om i nord, siger han i en erkendelse af, at det er ønsketænkning, når han ser prognoserne fra DMI, som har udsendt et varsel om særligt farligt vejr for hele den vestlige del af Limfjorden, hvor der varsles om frisk vind til kuling fra vestlige retninger og stedvis med vindstød op til stormstyrke frem til onsdag middag.

Det betyder, at der flere steder vil være forhøjet vandstand især forbindelse med højvande langs hele Vestkysten, og med vinden ind fra sydvest bliver der presset vand ind i Limfjorden, så vandstanden forventes at komme op på et sted mellem 1,3 og 1,8 meter over normal vandstand.

- Lige nu og her ser det fornuftigt ud. Jeg var nede ved diget mandag aften, og i løbet af natten har vandet trukket sig en del tilbage, så vi nu har et par meter strand på ydersiden, men vi venter jo stadigvæk på højvande og endnu mere vand i fjorden i løbet af i morgen, siger han med forsigtig optimisme.

- Men vi får alvorlige problemer ved en vandstand på 1,6 til 1,7 meter over det normale, fortæller Magnus Schødt med et lille håb om, at de mest udsatte af sommerhusejerne i området klarer frisag.

Bare et år mere

Men vandstanden forventes først at aftage natten til torsdag og vil formentlig være på sit højeste onsdag middag.

- Hvis vi da bare kunne have klaret os igennem det kommende års tid, så ville vi være sikret. Det er bare så ærgerligt, hvis det går galt, siger han.

Den nye kystsikring, som kommer til at koste grundejerne et sted mellem 6,2 og 7,2 millioner kroner, vil sikre kysten mod vandstandsstigninger på op til 2,7 meter.

Alt efter både værdi og beliggenhed betyder det en udgift for den enkelte grundejer på et sted mellem 3.000 og 11.000 kroner om året over de kommende 25 år, inden regningen er betalt.

- Alle pengene værd, mener Magnus Schødt.

Tirsdag formiddag er der kun vandpytter på tilkørselsvejene og inde hos de enkelte grundejere i sommerhusområdet på Sunddraget. Foto: Johan Gadegaard

Støtte fra Stormrådet

Siden 2000 har sommerhusejerne på Sunddraget fået udbetalt cirka 3,3 millioner kroner i erstatninger fra Stormrådet.

Så der har været hjælp at hente i forbindelse med de seneste mange oversvømmelser, og bliver der erklæret stormflod langs kysterne i den vestlige del af Limfjorden, vil det være en mulighed igen i år, og forsikringen på de enkelte huse, dækker også en del at tabene, når det går galt.

- Men det står jo slet ikke mål med det værditab, vi har haft på de mange huse, som ejerne har været nødt til at sælge til spotpris, hvis de skulle af med dem, og selv om vi kan få forsikringen til at dække en del af tabene, bliver selvrisikoen jo bare hævet fra gang til gang, konstaterer Magnus Schødt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce