x
Annonce
Ulfborg/Vemb

Fornem pris: Vestjysk kvinde har leveret årets portrætfoto

Staby-pigen Lærke Posselt har vundet 1. prisen i kategorien Årets Portræt, Enkeltbillede ved Årets Pressefoto 2019, og det er for dette foto af Greta Thunberg. Foto: Lærke Posselt/Årets Pressefoto/Ritzau Scanpix
Lærke Posselt, der er opvokset i Staby, vandt fredag fotografforbundets pris for årets portrætfoto, og det er med foto af svenske Greta Thunberg.

Staby: Lærke Posselt, der er opvokset i Staby, var en af vinderne, da priserne for årets bedste fotos blev fordelt fredag af Pressefografforbundet.

Lærke Posselt får prisen for årets bedste portrætfoto, og det er for et foto af Greta Thunberg.

“Billedet af Greta Thunberg er på alle måder klassisk," begrunder juryen valget og konstaterer, at hendes ansigt og ikke mindst hendes blik er på kort tid blevet et ikon i hele verden som et symbol på ungdommen den nødvendige kamp for klimaet.

"Det er et af de billeder, man kan huske, og samtidig er det dokumentation af en vigtig historisk begivenhed. Hun kigger lige på os og både venter på vores reaktion og afkræver et svar på, hvorfor det, der skal gøres, ikke bliver gjort. Man er ikke i tvivl om, at hun er et stærkt menneske inde bag de brændende øjne," skriver juryen ifølge Journalisten.dk.

Lærke Posselt, der er 36 år og opvokset i Staby, er en meget anerkendt fotograf, som har vundet adskillige priser for sine stærke portrætter, og herunder World Press Photo i 2012. Hun har haft mange udstillinger - herunder udstillingen "Q flydende køn", som for knap tre år siden kunne ses på Holstebro Kunstmuseum.

166 fotografer havde indsendt i alt 2.678 fotografier og 35 tv/web-produktioner til Presseforbundets konkurrence. I alt 15 forskellige priser blev uddelt.

Lærke Posselt er opvokset i Staby, og hun bor i dag i København. Hun har vundet adskillige priser for især sine portrætfotos. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce