Annonce
Alarm 112

Formand for teledata-styregruppe: Der kan dukke nye ting op

Indtil man har fuldt overblik, kan der dukke nye ting op om politiets brug af teledata, siger landsdommer.

De seneste dage er nye oplysninger om alvorlige fejl i politiets brug af teledata dukket op til overfladen.

Fejlene er fundet, i takt med at politiet får undersøgt sagen nærmere.

Men det er ikke sikkert, at det er slut, vurderer landsdommer Olaf Tingleff, der er formand for den uafhængige styregruppe, der skal kulegrave sagen.

- Indtil man har det fulde overblik, og indtil man har undersøgt alt det, der skal undersøges, kan der dukke nye ting op, siger han.

Mandag har justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyst, at der er fundet nye alvorlige fejl i sagen.

Det har ført til, at Rigsadvokaten har bebudet et stop for brug af teledata som bevis for domfældelse i straffesager eller som grundlag for varetægtsfængsling frem til 18. oktober.

Sagen startede, da der blev opdaget fejl i politiets it-systemer, der behandler rådata fra teleselskaber. De kan bruges til at belyse, hvor en person har opholdt sig.

Mandag er det kommet frem, at der kan være fejl i oplysninger om telemasters placering, som er brugt til at sandsynliggøre en telefons position.

Derudover er der fundet fejl i konkrete rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne.

- Det er overordentligt vigtigt ved retssager, at man får de rigtige dømt, og at man får alle dem dømt, hvor der er beviser, siger Olaf Tingleff.

- Der er teledata et meget vigtigt bevis, og det skal man kunne stole på. Nu er der rejst alvorlige spørgsmål, og så er der ikke andet at sige, end at så må tingene undersøges, siger landsdommeren.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra Justitsministeriet om teledata
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Annonce