Annonce
Indland

Forlæggeren Palle Fogtdal er død

Aage Sørensen/Ritzau Scanpix
Palle Fogtdal, der startede over 30 magasiner, er død i en alder af 88. Det skriver Politiken.

Palle Fogtdal, der startede magasiner som "Vi Unge" og "Bo Bedre", er død i en alder af 88. Det skriver Politiken.

Gennem hele sit liv var Palle Fogtdal aktiv i forlagsbranchen, hvor han har stået bag magasiner og bøger.

Han blev født i Sakskøbing i 1931 og voksede op på Lolland, hvor han blev udlært boghandlermedhjælper.

Han fik dog selv brug for adskillige medhjælpere i sin karriere, hvor han som forlægger begyndte at lancere en lang række tidsskrifter og blade, hvor succeser som Madame og Foto-Magasinet blev fulgt op af den endnu større succes, Bo Bedre, i 1961.

Fogtdal stod bag udgivelsen af over 35 forskellige blad- og magasintitler i løbet af sin tid som forlægger, og det kom som endnu en stor overraskelse for branchen, da han solgte sit bladhus Fogtdal A/S til svenske Bonnier i 1983.

- Bladhuset var blevet for stort, og jeg havde en personlig midtvejskrise. Jeg besluttede derfor fremover kun at ville arbejde med noget, der talte til mit indre jeg. Pengene skulle ikke have lov at bestemme over mig, fortalte Palle Fogtdal til Ritzau tidligere.

Efter salget gik Palle Fogtdal ind i bogbranchen, hvor han udgav bøger om kunst, historie og fotografi. Sideløbende bestred han poster som bestyrelsesformand for bigrafen Grand og en bestyrelsesplads i Det Danske Filminstitut.

Han blev i slutningen af 1960'erne kendt for at redde det på det tidspunkt økonomisk trængte dagblad Information.

Palle Fogtdal valgte i 1968 at skyde penge i den skrantende avis med planer om at gøre dagbladet til en ugeavis, men da det ikke lykkedes, valgte Fogtdal noget overraskende at sælge avisen til medarbejderne for en slik.

- Jeg havde de nødvendige penge, og som født kværulant går jeg ind for det frie ord, fortalte forlæggeren til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Steen Wrem/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce