x
Annonce
Mindeord

Forhenværende gymnasierektor er død, 68 år gammel

Hans Vangsgaard Hansen. Arkivfoto fra 2015: Johan Gadegaard
Hans Vangsgaard Hansen var gennem 27 år rektor for Holstebro Gymnasium & HF.

Holstebro: Torsdag den 19. marts sov tidligere rektor for Holstebro Gymnasium & HF, Hans Vangsgaard Hansen, stille ind.

Hans Vangsgaard Hansen blev født den 22. januar 1952 i Aarhus. De første leveår boede han med familien i en to-værelses inden for Ringgaden, men familien flyttede senere til det nydelige Højbjerg i den sydlige del af byen.

Den fodboldglade Vangsgaard brugte en god del af sin barndom og ungdom på fodboldklubben AGFs baner, og fortsatte i voksenlivet med at være fan af klubben gennem dens op- og nedture.

Han var samfundssproglig student (1971) fra Viby Gymnasium og blev siden cand. mag. i samfundsfag og geografi fra Aarhus Universitet (1979).

Han var ansat ved gymnasiet i Grenaa fra 1979 til 1988, inden han tog en tur til Grønland, hvor han var rektor ved et gymnasium i Aasiaat i Nordgrønland fra 1988 til 1990.

Den 1. august 1990 tiltrådte han som rektor på Holstebro Gymnasium & HF, en stilling han først forlod den 30. april 2017. Han nåede således at fejre 25 års jubilæum med gymnasiet - og endda med musik, reception og fest, noget han ellers ikke var meget for, som han fortalte Dagbladet i den anledning:

- Jeg er ikke meget for stor ståhej, men jeg har ladet mig overtale. Der er stærke kræfter, der mener, at det er nødvendigt. Det er jo en del af min funktion at indgå i lokalsamfundet og være skolens frontfigur i visse sammenhænge.

Uddannelse er væsenligt

Da han tiltrådte ved Holstebro Gymnasium, var gymnasieskolen »statisk, klassisk og på et meget højt niveau«, som han sagde i et interview med Dagbladet i 2015.

Det høje niveau blev bevaret under den nye rektor, men nu blev skolen dynamisk - »og så kæmper vi for at bevare noget af det klassiske, som er under pres,« sagde Hans Vangsgaard Hansen.

Han var med i en periode, hvor gymnasiet blev »voldsomt demokratiseret«, som han kaldte det, især på grund af den mængde unge, der blev optaget.

- Uddannelse er så væsentligt, og de ting, de lærer her, er væsentlige. Altså, man kan godt blive ingeniør uden at kunne tysk, men de ingeniører, der får job i dag, er dem der taler tysk, fordi Tyskland er vores største samarbejdspartner. Det fundamentale bliver mere og mere vigtigt. At kunne læse, at kunne lave en arbejdsplan og at kunne leve op til den. Her lærer man ikke alt om et bestemt edb-program. Vores form for uddannelse er mere almen og generel. Og så kan man da godt sige; »hvad skal jeg bruge latin til?«, men senere i livet ved man jo, at det gør én klogere på dansk, engelsk og tysk, letter hvis man skal lære andre sprog og gør, at man ofte kan gætte kvalificeret på ords betydning« sagde Hans Vangsgaard Hansen til avisen.

Begejstret for Vestjylland

De mange år i Vestjylland gjorde ikke Hans Vangsgaard Hansen til vestjyde, men de gjorde ham til fan af området.
I 2012, da han fyldte 60, sagde han i et interview med Dagbladet:
- Man bliver vist kun holstebroer, hvis man har boet her i generationer. Men jeg synes, at området her er fantastisk. Jeg synes bestemt ikke, jeg bor i periferien eller et andet grimt ord - jeg bor i centrum af det hele. Jeg kan jo slet ikke forstå, at folk ikke bare er helt vilde med at flytte herover. Vi har jo alt her - den skønne natur, så mange kulturtilbud, at man ikke kan nå det hele, et godt handelsliv, og mulighed for at dyrke næsten hvilken som helst sportsgren uden at skulle stå på venteliste i ti år.
Hans Vangsgaard Hansen efterlader sig sin ægtefælle, psykolog Jytte Mielcke, samt parrets fire børn, svigerbørn og børnebørn.
Begravelsen finder sted i stilhed. der vil senere blive afholdt en mindehøjtidelighed.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce