Annonce
Mærkedage

Forfatter skrev for at betale regningen

Ken Follett har fået stor international succes i sit forfatterskab. Her ses han i 2017 til et pressemøde i byen Wien i Østrig. (Arkivfoto) Herbert Neubauer/Ritzau Scanpix
Den storsælgende forfatter Ken Follett begyndte som journalist, men gik over til bøgerne, så han kunne betale bilregningen. Lørdag 1. juni fylder han 70.

70 år: Ken Follett ved, hvordan man skruer en historisk roman sammen. Det har nemlig gjort ham til en af verdens bedst betalte forfattere.

En opgørelse fra 2008 viste, at han alene det år skrabede 104 millioner kroner sammen. Samlet har han solgt over 150 millioner bøger ifølge Forfatterweb.

Lørdag 1. juni fylder walisiske Ken Follett 70 år.

Den storsælgende forfatter siger selv, at det er et mål for ham at skrive så enkelt, at man aldrig er nødt til at læse sætningerne to gange.

I de seneste år har han fået enorm succes med sit romanprojekt Century-trilogien. I bøgerne fortælles det 20. århundredes dramatiske begivenheder gennem en walisisk, engelsk, tysk, russisk og amerikansk familie.

Follett fortalte i 2008 til Oprah Winfrey, at han begyndte at skrive bøger for at kunne betale sin bilregning:

- Min bil brød sammen, og det ville koste 200 pund at få den fikset, og jeg havde ikke pengene.

- Jeg sagde til min første kone, Mary: "Jeg ved, hvordan vi får bilen tilbage. Jeg skriver en thriller". Hun svarede: "Oh yeah?".

Follett voksede op i Wales i en stærkt religiøs familie, hvor han blandt andet ikke måtte se tv eller gå i biografen. I stedet greb han til bøgerne, skriver bogforlaget Rosinante & Co, der udgiver forfatteren på dansk.

Efter at han havde studeret filosofi i London, begyndte han at arbejde som journalist, imens han brugte sine aftener og weekender på at skrive romaner. Her nåede han at udgive flere bøger under pseudonym.

Først da han udgav spionromanen "Nålens øje" i 1978, var han så tilfreds, at han ville skrive sit eget navn på bogens omslag.

Og han fik ret. Bogen blev i 1981 omsat til en film med Donald Sutherland i hovedrollen.

Bogens succes gjorde, at han kunne forlade jobbet som journalist og begynde at skrive på fuldtid.

I 1989 fasttømrede han sit navn på alverdens bogreoler, da han udgav middelalderromanen "Jordens søjler".

Follett er også politisk interesseret og blev i slutningen af 1970'erne involveret i det britiske parti Labour.

Forfatterens nuværende kone, Barbara Follett, var parlamentsmedlem for Labour fra 1997 til 2010.

Når Follett ikke skriver bøger, er han bassist i bandet Damn Right I Got The Blues.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce