Annonce
Livsstil For abonnenter

Forfatter Ditte Wiese skriver om pressede unge: Vi taler om væredygtighed, for livet vil altid slå kolbøtter

Hun er ligeglad med nullermænd, og om børnene skulle have en plet på tøjet, men Ditte Wiese er opdraget til at skulle gøre sit bedste. Efter den første succesfulde udgivelse, havde hun derfor svært ved at skrive nummer to. En dag, da hun fik åndenød af præstationsangsten, kunne hun imidlertid mærke hovedpersonen, Josephine, der dog er langt mere ekstremt i sin tilgang til at være perfekt og præstere over hele linjen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Livet skal have plads til omveje, sideveje og afveje, mener forfatter Ditte Wiese, der i sommer udgav sin anden ungdomsroman "Og så drukner jeg ...". Den sætter fokus på en omfattende præstationskultur, mange unge føler sig fanget i. - Hvis man planlægger en lige vej gennem livet, er der altid nogle, som sætter vejspærringer op eller spænder ben. Det skal man lære at håndtere, mener hun.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sheriffens farvel

I skåltaler bryster vi os ofte af, at vi i Danmark har et neutralt embedsmandsværk. Ministre og politikere kommer og går - men embedsmændene består. Den test består politidirektør Jens Kaasgaard med glans. Alene i sin tid som først politimester i Holstebro og siden politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politikreds har han overlevet ni justitsministre, og har holdt sig ude af de store skandaler. Efter næsten 43 år - heraf 22 som øverste leder for politiet i Holstebro - har han frivilligt valgt at sige farvel, og det bliver et par store sko, som hans allerede udnævnte efterfølger skal fylde ud. Kaasgaard har spillet en stor rolle i forhold til at få politihovedkvarteret placeret i Holstebro i forbindelse med den store politireform i 2006 - og han har også formået at få alle de nye administrative funktioner, som er blevet kredsen tildelt, til at fungere, så der stort set ikke har været kritik af ”udflytningen” af op mod 600 administrative politistillinger til det vestjyske. Det er faktisk ganske imponerende. Det var Tvind-sagen, der i sin tid gav ham øgenavnet "sheriffen fra Holstebro”. Og ser man alene på resultaterne; på opklaringsprocenterne og sagsbehandlingstiderne er der ikke mange fingre at sætte på sheriffen. Men politiet er andet end målbare resultater i regneark, og historien om politiet og Kaasgaard er også, at han har været med til at nedlægge flere mindre politistationer og nærbetjente, som blev set som en værdi i de lokalsamfund. Effekten af disse centraliseringerne er næppe målbar i forhold opklaringsprocenten, men derfor kan den jo godt betyder noget i den måde, som politiet bliver opfattet på, og i forhold til nærheden til borgerne. Det er næppe uden spænding, at de omkring 1300 ansatte ved politiet i det midt- og vestjyske skal have en ny chef. Mange har aldrig haft andre end Kaasgaard som øverste chef, og selv om han bestemt også har haft sine kritikere, så har de vidst, hvor de havde ham: Altid loyal overfor de politiske beslutninger, altid med et strategisk blik for fremtiden og med politihjertet bankende for Midt- og Vestjylland.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];