Annonce
Danmark

Arrangører af byfester og markeder kan ånde lettet op: Boligministeren sabler omstridt regelsæt

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) fortæller, at han selv er fra et vestsjællandsk lokalsamfund, der har tradition for byfester og markedspladser. Den slags arrangementer skal ikke kvæles i administrativt bøvl, slår han fast. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har onsdag ændret i det bygningsreglement, der kunne have tvunget mindre byfester og markedspladser til at smide flere tusinde kroner efter plantegninger.

Foreningsliv: Byfester og markeder skal ikke længere se frem mod et 2020, der for dem ville byde på store omkostninger til plantegninger, når et arrangement skulle løbe af stablen. Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har netop ændret i det regelsæt, der især ville presse mindre arrangørers økonomi.

- Jeg holdt et møde her til morgen (onsdag, red.) med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og der har jeg sagt til dem, at den ordning, der gælder for byfester og markedspladser, fortsat skal være gældende, siger Kaare Dybvad Bek.

En administrativ ændring hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen havde nemlig betydet, at arrangører af byfester, festivaler og markeder skulle hyre en ekstern certificeret rådgiver til at lave en såkaldt pladsfordelingsplan, som normalt ville blive lavet af den respektive kommune - ofte uden gebyr.

- Derfor kan de gøre, som de har gjort indtil nu, hvor de kan gå ned til kommunen og så kan kommunen selv stå for det, siger Kaare Dybvad Bek.

Annonce

Omkostningsfulde regler

Problemet med de eksterne certificerede rådgivere, en såkaldt brandrådgiver, er deres høje timepris. Typisk koster de mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For arrangører af by- eller markedsfester med et par hundrede deltagere ville plantegningen alene kunne løbe op i 10.000 kroner.

- Det var en dejlig nyhed at få. Vi havde jo frygtet, at hvis den her regel trådte i kraft fra første januar, ville mange foreninger simpelthen smide håndklædet i ringen, da de ikke ville have råd til at arrangere disse begivenheder, siger Otto Skak, der er formand for sammenslutningen By- og Markedsfester.

Værre er, at arrangørerne af sådanne midlertidige events ville have skullet hyre en rådgiver hvert år, da for eksempel en byfest sjældent opbygges efter samme skabelon år efter år.

- Boligministeren har nok trukket det tilbage, fordi det er gået op for ham, hvor alvorlig denne sag i grunden er, og at det på ingen måde er sund fornuft, siger Otto Skak.

Og det er netop tilfældet. Kaare Dybvad Bek har hørt fra mange, at det foreslåede regelsæt ville betyde, at man ødelægger engagementet i de små lokalsamfund.

- At man ødelægger deres arbejdsforhold ved at tvinge dem til at betale mange penge for private rådgivere - det vil jeg som minister ikke lægge navn til, siger Kaare Dybvad Bek.

Et dårligt regelsæt

Otto Skak fortæller, at hans forening har startet protesterne, og at mange andre såsom Dansk Live og Halinspektørforeningen har presset på. Kaare Dybvad Bek har kunnet mærke presset.

- Jeg er overrasket over de mange protester. Jeg er blevet ringet op af byfester og festivaler i hele landet. Det bliver jeg da påvirket af, siger Kaare Dybvad Bek.

Regelsættet, der også berører egentlige bygninger, og som fortsat kommer til at gælde for disse, har ifølge boligministeren været godt. Men når regelsættet også vil påvirke mindre begivenheder, er holdningen en anden.

- Det har ikke været et fornuftigt og helt gennemtænkt regelsæt. Den del, der har handlet om pladsfordelingsplaner for byfester og markeder, har åbenlyst været dårlig og bureaukratisk, siger Kaare Dybvad Bek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce