Annonce
Ulfborg/Vemb

Forening i forfald: Men så blev der sat et læserbrev i avisen...

Gennem de sidste par år er flere forskønnelsesprojekter i Vemb blevet gjort færdige. I samme periode er antallet af medlemmer af den lokale borger- og erhvervsforening faldet. Men nu er der nye toner. Arkivfoto: Morten Stricker.
Det er i flere år gået ned ad bakke for medlemstallet i Vemb Borger- og Håndværkerforening. Men så blev der sat et læserbrev i avisen...

Vemb: Der er blevet bygget bro over Storåen, sti på diget, nye shelters og toiletter og scene. Siden 2012 har man i Vemb haft gang i at modernisere og forskønne byen med et dusin af forskellige tiltag. Alligevel er det gået ned ad bakke for antallet af medlemmer i Vemb- Borger og Erhvervsforening - der betaler store dele af udgifterne til at holde de mange nye tiltag vedlige.

I midten af sidste uge var tallet faldet til under 100 medlemmer. Det betød, at der ikke længere var penge til driften.

Men så satte foreningen et læserbrev i avisen, hvor problemerne med manglende medlemmer blev udfoldet. Og så gik det ellers stærkt. Meget stærkt.

- Jamen vi har fået 110 nye medlemmer til, siden læserbrevet var i Torsdags-avisen, forklarer Leif Carøe, der har forfattet læserbrevet på vegne af bestyrelsen i foreningen.

Det vil sige, at foreningen nu tæller 201 medlemmer.

- Det kan vi da ikke klage over, og vi er da yderst tilfredse og taknemmelige for, at nogen vågner op nu. Det var åbenbart det her, der skulle til - så læserbrevet har virket, konstaterer Carøe.

Helst 300

Men selvom foreningen nu tæller 201 medlemmer, slår det stadig ikke helt til, vurderer Leif Carøe.

- Med 250 medlemmer får vi dækket de udgifter, vi har. Men vi skal helst have 300 medlemmer, før det dækker helt - og før vi kan begynde også at sætte kommende projekter i søen, siger han og tilføjer, at man fortsat afventer medlemstallet, da man for nuværende ikke tør kaste sig ud i flere nye projekter.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce