Annonce
Holstebro

Forening for 75 friplejehjem: Der er behov for nyt friplejehjem for at give et frit valg

Forening for friplejehjem argumenterer kraftigt for, at der bør være plads i kommunen til det nye friplejehjem, som der er store planer om ved Alstrup. Ill: Atra Arkitekter
Forening for 75 friplejehjem mener bestemt, at der er behov for et friplejehjem i Holstebro. Både fordi det vil give borgerne et frit valg til et sted af høj kvalitet - og fordi der vil være et stigende antal ældre over 80 år.

HOLSTEBRO: Det vækker undren i Danske Erhverv, som er organisation for cirka 75 friplejehjem, når Holstebro Kommune siger, at et nyt friplejehjem ved Alstrup vil lukke et tilsvarende antal kommunale plejepladser.

- Der er et stigende antal ældre i Holstebro Kommune de kommende år, og den udvikling er markant. Derfor bliver der også behov for flere plejehjemspladser, siger Rasmus Larsen Lindblom, der er velfærdspolitisk fagchef i Danske erhverv.

Han henviser til, at de nuværende 2861 borgere over 80 år vil stige til 3584 i 2025 og over 4400 i 2030 ifølge prognoserne.

Holstebro Kommune er på vej med en lokalplan, som giver lov til at bygge det nye friplejehjem. Kommunen skal betale, når kommunens borgere vælger friplejehjem, og ifølge kommunen vil det betyde lukning af nuværende plejehjemspladser. Dermed vil det samlet ikke give flere plejehjemspladser.

Rasmus Larsen Lindblom erkender, at det kan være situationen, hvis friplejehjemmet stod færdigt i morgen.

- Det nye friplejehjem vil først stå færdigt om et par år, og til den tid vil behovet for plejeboliger være steget. Desuden kan man nå at tilpasse antallet af kommunale plejepladser, siger fagchefen, som også mener, at et friplejehjem kan tilbyde noget ekstra:

- Borgerne får et frit valg og dermed øgede frihedsrettigheder. Et ny plejehjem være med nye og demensvenlige fysiske forhold. Samtidig vi et friplejehjem give en sund konkurrence på kvalitet og gøre tingene på en anden måde, som kan inspirere de kommunale plejehjem, siger Rasmus Larsen Lindblom.

Den nuværende venteliste på cirka 30 til en plejebolig mener han er for mange.

- Det betyder, at borgeren ikke altid er i centrum. Det er en meget svær livssituation for pårørende og den ældre selv at vente på en plejehjemsplads, siger Rasmus Larsen Lindholm.

Der vil være en venteliste på godt 200 ældre til plejebolig i Holstebro Kommune i 2030 med de nuværende 412 plejeboliger. På landsplan er der behov for 10.000-12.000 ekstra plejeboliger frem mod 2030, ifølge tal fra kommunernes Landsforening.

Annonce

Der er pladser nok

Ifølge Holstebro Kommunes sundhedschef Jens Damgaard er kommunens venteliste under fuld kontrol.

- Alle har garanti for en plejebolig inden for to måneder. Hvis borgere ønsker et bestemt plejehjem, kan de dog komme til at vente længere, siger Jens Damgaard.

Samtidig konstaterer han, at økonomien styrer antallet af plejeboliger i kommunen.

- Vi har tomme plejeboliger på for eksempel Bakkebo, som vi kan åbne, hvis vi har penge til det. Og hvor vi oven i købet vil spare en tomgangshusleje på måske 80.000 kroner om året, siger Jens Damgaard.

- Det betyder også, at hvis borgere vælger en plads på et friplejehjem, vil vi være nødt til at lukke pladser andre stedet, siger Jens Damgaard.

Han er opmærksom på det stigende antal ældre, og at det kan give et behov for flere plejeboliger.

- Behovet vil stige, men vi gør meget for at forebygge og holde de ældre borgere sunde og raske. Så behovet vil ikke stige i takt med antal flere ældre. Med den nuværende venteliste er der ikke et aktuelt behov for flere plejeboliger, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce