Annonce
Holstebro

Forening for 75 friplejehjem: Der er behov for nyt friplejehjem for at give et frit valg

Forening for friplejehjem argumenterer kraftigt for, at der bør være plads i kommunen til det nye friplejehjem, som der er store planer om ved Alstrup. Ill: Atra Arkitekter
Forening for 75 friplejehjem mener bestemt, at der er behov for et friplejehjem i Holstebro. Både fordi det vil give borgerne et frit valg til et sted af høj kvalitet - og fordi der vil være et stigende antal ældre over 80 år.

HOLSTEBRO: Det vækker undren i Danske Erhverv, som er organisation for cirka 75 friplejehjem, når Holstebro Kommune siger, at et nyt friplejehjem ved Alstrup vil lukke et tilsvarende antal kommunale plejepladser.

- Der er et stigende antal ældre i Holstebro Kommune de kommende år, og den udvikling er markant. Derfor bliver der også behov for flere plejehjemspladser, siger Rasmus Larsen Lindblom, der er velfærdspolitisk fagchef i Danske erhverv.

Han henviser til, at de nuværende 2861 borgere over 80 år vil stige til 3584 i 2025 og over 4400 i 2030 ifølge prognoserne.

Holstebro Kommune er på vej med en lokalplan, som giver lov til at bygge det nye friplejehjem. Kommunen skal betale, når kommunens borgere vælger friplejehjem, og ifølge kommunen vil det betyde lukning af nuværende plejehjemspladser. Dermed vil det samlet ikke give flere plejehjemspladser.

Rasmus Larsen Lindblom erkender, at det kan være situationen, hvis friplejehjemmet stod færdigt i morgen.

- Det nye friplejehjem vil først stå færdigt om et par år, og til den tid vil behovet for plejeboliger være steget. Desuden kan man nå at tilpasse antallet af kommunale plejepladser, siger fagchefen, som også mener, at et friplejehjem kan tilbyde noget ekstra:

- Borgerne får et frit valg og dermed øgede frihedsrettigheder. Et ny plejehjem være med nye og demensvenlige fysiske forhold. Samtidig vi et friplejehjem give en sund konkurrence på kvalitet og gøre tingene på en anden måde, som kan inspirere de kommunale plejehjem, siger Rasmus Larsen Lindblom.

Den nuværende venteliste på cirka 30 til en plejebolig mener han er for mange.

- Det betyder, at borgeren ikke altid er i centrum. Det er en meget svær livssituation for pårørende og den ældre selv at vente på en plejehjemsplads, siger Rasmus Larsen Lindholm.

Der vil være en venteliste på godt 200 ældre til plejebolig i Holstebro Kommune i 2030 med de nuværende 412 plejeboliger. På landsplan er der behov for 10.000-12.000 ekstra plejeboliger frem mod 2030, ifølge tal fra kommunernes Landsforening.

Annonce

Der er pladser nok

Ifølge Holstebro Kommunes sundhedschef Jens Damgaard er kommunens venteliste under fuld kontrol.

- Alle har garanti for en plejebolig inden for to måneder. Hvis borgere ønsker et bestemt plejehjem, kan de dog komme til at vente længere, siger Jens Damgaard.

Samtidig konstaterer han, at økonomien styrer antallet af plejeboliger i kommunen.

- Vi har tomme plejeboliger på for eksempel Bakkebo, som vi kan åbne, hvis vi har penge til det. Og hvor vi oven i købet vil spare en tomgangshusleje på måske 80.000 kroner om året, siger Jens Damgaard.

- Det betyder også, at hvis borgere vælger en plads på et friplejehjem, vil vi være nødt til at lukke pladser andre stedet, siger Jens Damgaard.

Han er opmærksom på det stigende antal ældre, og at det kan give et behov for flere plejeboliger.

- Behovet vil stige, men vi gør meget for at forebygge og holde de ældre borgere sunde og raske. Så behovet vil ikke stige i takt med antal flere ældre. Med den nuværende venteliste er der ikke et aktuelt behov for flere plejeboliger, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];