x
Annonce
Danmark

Forbrydere bag hvidvask kan være gået fri

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Statsrevisorerne rejser skarp kritik af Bagmandspolitiets håndtering af mistanke om hvidvask.

Der bliver fulgt så dårligt op på de titusindvis af underretninger med mistanke om hvidvask, at forbrydere kan være sluppet fri.

Sådan lyder det fra statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (R), på et pressemøde.

Her uddyber han den skarpe kritik, som statsrevisorerne på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen retter mod Bagmandspolitiets håndtering af potentielle sager om hvidvask.

- Konsekvensen har været, at der er økonomisk kriminalitet, der ikke er blevet retsforfulgt, siger Klaus Frandsen.

Underretningerne kommer blandt andet fra bankansatte, advokater og spiludbydere. Og i 2019 kom der 53.454 underretninger til Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat.

- Sagen har et sådant omfang, at det næsten er umuligt at forestille sig, at forbrydere ikke er gået fri på grund af det her, siger han.

Med 53.454 underretninger svarer det til, at de 28 årsværk i Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat har skullet håndtere 1909 underretninger hver.

Til sammenligning har bankerne 4300 ansatte med hvidvask som kerneopgave. Det svarer til lønudgifter på i alt 3,4 milliarder kroner om året.

- Det (antallet af årsværk i hvidvasksekretariatet, red.) virker helt ude af proportioner med den mængde ressourcer, man bruger på at indrapportere, siger Klaus Frandsen.

Hos bankernes brancheorganisation Finans Danmark fortæller administrerende direktør Ulrik Nødgaard, at det i længere tid har bekymret bankerne, om der bliver fulgt nok op på underretningerne.

- Og det må vi jo på baggrund af Rigsrevisionens rapport desværre konstatere, at det gør der ikke. Det er en trist dag med en samfundsbrille på, for hele indsatsen handler om at fange kriminelle, siger han.

- Vi har oprustet indsatsen, men den indsats giver jo kun mening, hvis der er nogen på den anden side af hegnet, der er parat til at sikre, at det leder til nogle konsekvenser i form af efterforskning.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) udtaler i en pressemeddelelse, at Statsrevisorernes kritik bekræfter, at indsatsen mod hvidvask ikke er god nok.

Det vil være et centralt tema under de kommende forhandlinger om en ny politiaftale, som justitsministeren ventes af indkalde til inden for få måneder.

Men så længe kan Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ikke vente.

- Der er ingen tvivl om, at vi må have ministeren på banen med en redegørelse, men også en plan for genopretningen af Søik (Bagmandspolitiet, red.). Man burde allerede have taget fat i det i efteråret i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, siger han.

Britt Bager, statsrevisor og medlem af Venstre, som sad i regering frem til valget i juni, siger, at det er tid til at se fremad og sørge for, at statens indsats ikke fortsætter som hidtil.

- Det er ganske enkelt krænkende for ens retssikkerhedsfølelse, siger hun.

Spørgsmål: Men det er jo ikke nyt, at der er har været tusindvis af sager, og at der ikke har været mange medarbejdere i hvidvasksekretariatet. Burde man ikke have reageret tidligere?

- Vi kan sagtens diskutere, om man skulle have reageret tidligere, det kan jeg ikke afvise. Jeg kan bare se ud fra det materiale, som jeg har i dag, at der er brug for flere ressourcer, siger hun.

Statsrevisorerne peger på, at myndighedens mangelfulde indsats ud over ressourcer blandt andet også skyldes svage it-systemer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce