Annonce
Danmark

Forbrugerrådet: Priser på hvidevarer bliver bevidst gjort uigennemskuelige

Det er stort set umuligt for forbrugerne at sammenligne priserne på hårde hvidevarer som eksempelvis vaskemaskiner. Sådan lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, der kritiserer både producenterne og forhandlere for at bruge mange forskellige modelnumre til stort set ens produkter.

Prissammenligning: Hvis Hr. og Fru Danmark vil købe en parfume fra et bestemt mærke eller en Iphone-mobiltelefon, kan de skabe sig et overblik over de forskellige modeller og priser på få minutter. Vil de derimod købe en vaskemaskine starter der ifølge Forbrugerrådet Tænk et større detektivarbejde.

Hårde hvidevarebranchen er nemlig kendetegnet ved at have et hav af forskellige modelnavne på produkter, der ifølge Forbrugerrådet er stort set identiske. Ofte er der kun en enkelt eller få forhandlere af hver model, og det forhindrer forbrugerne i at tjekke priserne på produkterne på de prissammenligningssider, de ellers gør brug af, lyder det fra forbrugerrådet.

- Det er helt centralt, at det handler om at gøre det vanskeligt hvis ikke umuligt for forbrugerne at sammenligne priser og kvalitet på produkter, siger Martin Salamon, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Han oplever, at udbredelsen af de mange forskellige modelnumre har taget fart, efter de mange prissammenligningsportaler er kommet til.

- Meningen med dem er, at man kan sammenligne produkter, deres indhold og priser og på den måde se, hvem der har de bedste tilbud. Det spændes der ben for her.

Annonce

Avisens test

På Avisen Danmark har vi gennemgået en del af Mieles 47 modeller af vaskemaskiner og Boschs 45 modeller. Det viser sig hurtigt at forskellene mellem modellerne i mange tilfælde er minimale. Som eksempel er Boschs vaskemaskiner WAWH26I9SN og WAWH269PSN stort set ens. Den ene har et ekstra strygeletprogram, mens den anden har sølvfarvet knap og ring. Alligevel er prisforskellen knap 3000 kroner, når Pricerunner finder de billigste priser.

Vaskemaskinen med den sølvfarvede ring er kun til salg hos Punkt 1 og Power, der har samme ejerkreds. De to butikker tager 8999 kroner for modellen. Den anden stort set identiske model med hvid ring og et ekstra strygeletprogram sælges derimod af fire forskellige forhandlere, og her er den billigste pris 6289 kroner.

Billedet er det samme, når vi tjekker vaskemaskinerne på Mieles hjemmeside. Som eksempel kan nævnes modellen WWF 120, der udover Mieles egen hjemmeside kun er til salg i Elgiganten. Her er prisen hos Elgiganten 9999 kroner. Elgiganten har også den stort set identiske model WCF 130 til salg, men her er de tre forhandlere om buddet. Elgiganten har den billigste pris med 6899 kroner. Den eneste forskel på de to maskiner er, at den ene har en ring i en mørkere nuance af sølv og et lidt anderledes paneldesign. Ingen af priserne er et tilbud, og på Mieles egen hjemmeside er prisen på de to maskiner den samme.

Efter avisen Danmark oplyste de to omtalte modelnumre til Bosch, har Power ændret prisen på vaskemaskinen med den sølvfarvede ring, så den nu koster 5555 kroner i stedet for 8999 kroner.

Minimale forskelle

Martin Andersen, direktør for prissammenligningstjenesten Pricerunner, er enig i, at det er problematisk med de mange modelnavne til stort set identiske produkter.

- Ofte er der bare et bogstav til forskel i endelsen. Men det gør, at vi ikke kan sammenligne produkterne prismæssigt. Senest er vi også begyndt at se det indenfor møbler, hvor to tilsyneladende ens produkter får forskellige navne, siger han.

Ifølge Gitte Sørensen, projektleder for test og analyse hos Forbrugerrådet Tænk, er der et højt antal modelnavne indenfor de fleste hårde hvidevarer. Men de oplever det især som et problem indenfor opvaskemaskiner og vaskemaskiner.

- Forskellen på mange af produkterne er minimal. Det kan være farven på ringen rundt om lågen, eller om panelet er skråt. Producenterne fortæller os også, at produkterne er stort set identiske, siger hun.

Priser afhænger af antal udbydere

Avisen Danmark har lavet en gennemgang af nogle af Miele og Boschs mange modeller af vaskemaskiner. Den viser, at prisforskellen mellem to næsten identiske vaskemaskiner i flere tilfælde er flere tusinde kroner, og at prisen ofte er afhængig af, hvor mange der udbyder den enkelte model.

- Med de mange forskellige modelnavne kan producenter og forhandlere kaste tvivl over, om produkterne er sammenlignelige og om priserne er. Det er vores klare indtryk, at det vejer tungt i beslutningen om at have så mange forskellige modeller, hvor farver på knapper og den slags spiller en rolle, siger Martin Salamon.

Miele oplyser til avisen Danmark, at firmaet laver forskellige modelnavne, når der er forskelle som eksempelvis styreformer, programmer, om der er et lige eller skråt panel, om maskinen er med eller uden glaslåge, og hvis der er forskellige farver. Hos Bosch er forklaringen på de mange forskellige modelnavne, at de dækker et stort nordisk marked, og at forbrugerne skal have mulighed for at vælge mellem mange programmer, størrelser og designs.

- Frustrerende for forbrugerne

Mette Ertel, ansvarlig for brand og kommunikation hos Bosch, oplyser også, at der nogle gange indgås aftaler med forhandlerne om "eneforhandling". Det betyder, at en bestemt forhandler får eneret på at sælge en bestemt model.

- Det er en del af vores forhandling med forhandlerne, at der i årsaftalerne kan indgå produkter, de får i eneforhandling. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det, siger hun.

Mette Ertel ønsker heller ikke at forholde sig til, hvordan forhandlerne efterfølgende prissætter Boschs produkter.

Hos Forbrugerrådet Tænk ærgrer Martin Salamon sig på forbrugernes vegne.

- Det er frustrerende for forbrugerne, når de opdager de har betalt tusindvis af kroner for meget for noget, der reelt kunne fås billigere et andet sted. Vi mener, producenter og forhandlere bør konkurrere på kvalitet og pris, og ikke på hvor uigennemskueligt de kan gøre det, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];