Annonce
Danmark

Forbrugerråd om forslag fra kviklånere: Der er store huller

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Kvik- og forbrugsudlånernes egne forslag til regulering er langt fra nok, siger Forbrugerrådet Tænks økonom.

Med udsigt til at kommende lovgivning af kvik- og forbrugslån fra Christiansborg har branchen selv præsenteret sine forslag til, hvordan ny lovgivning kunne se ud.

Forbrugerrådet Tænk ser gode takter, men også store huller i forslagene fra brancheforeningen Digitale Långivere, der blandt andet foreslår, at man aldrig skal kunne betale mere for lånet end lånets størrelse.

- Det er fint, at de kommer på banen. Men det kan ikke erstatte et loft over de samlede årlige omkostninger, siger seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

Branchens forslag vil se bort fra længden af lånet. Men det kan man ikke, understreger seniorøkonomen.

- Hvis man betaler 6000 kroner tilbage på tre måneder på et kviklån på 3000 kroner, så er det stadig mange penge.

- Her vil man være inden for rammen, der er stillet op, men det er jo stadigt hamrende dyrt, siger Morten Bruun Pedersen og fortsætter:

- Det er nok også lidt drilleri af resten af branchen. For man kan godt have renter og omkostninger på det dobbelte af et realkreditlån. Men det løber jo over 30 år.

Forbrugerrådet Tænk vil gerne have et loft over årlige omkostninger ved et lån på 20 procent. Til sammenligning lyder den årlige omkostning i procent, hvis man låner 5000 kroner hos Vivus over 12 måneder, på 817 procent.

Ud over loftet foreslår branchen også et fælles gældsregister og mere rådgivning. Men helt fraværende fra forslagene er regulering af markedsføring af kvik- og forbrugslån.

- Det er et must, simpelthen. Vi ser et meget voldsomt reklamepres for at få solgt de her meget dyre lån. Og de retter dem mod meget sårbare forbrugere.

- Vi siger ikke, at man ikke må reklamere. Men der må være grænser. Man må jo heller ikke reklamere for sprut og cigaretter over for unge mennesker.

- Og vi er et sted, hvor vi ved, at rigtigt mange kommer i problemer, siger Morten Bruun Pedersen.

I regeringens lovkatalog fremgår det, at man vil fremsætte et lovforslag til februar.

Det ser Forbrugerrådet Tænk frem til, da der længe på Christiansborg har været signaleret politisk vilje til mere regulering af branchen.

- Erhvervsministeriet siger, at den tidligere minister også kiggede på det. De har godt nok kigget på det meget, meget længe, uden at vi har hørt noget.

- Så de går åbenbart grundigt til værks, hvis man kan bruge lidt ironi, siger Morten Bruun Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce