x
Annonce
Holstebro

Gammel godsbygning under forvandling: Nye boliger klar til sommer

Der er ved at blive lavet vægge mellem de kommende ungdomsboliger i godsbanebygningen. Der er isoleret ned mod det gamle gulv, og snart bliver der støbt nyt gulv med gulvvarme. Hanebånd bliver fjernet, og vægge bliver ført helt op mod taget, så der bliver syv meter til loft i de nye boliger. Foto: Morten Stricker
Thomas Taulbjerg har købt den godsbygning, som til sommer vil rumme 23 ungdomsboliger i den historiske bygning. Ejeren af Vem Byg glæder sig over at se sin idé blive til virkelighed.

HOLSTEBRO: Håndværkerne er godt igang med at forvandle den gamle slidte men markante godsbygning på Stationsvej til 23 ungdomsboliger.

Det er Vem Byg, som købte bygningen, og som står for ombygningen. Men nu har Thomas Taulbjerg købt projektet, så han bliver ejer af de ny boliger.

- Det er dejligt, at den gamle godsbygning kommer til sin ret igen. Det vil opfriske hele området, siger Thomas Taulbjerg, som er sælger af erhvervsbiler hos Dahl Pedersen, og tidligere har drevet Holstebro Bowling Center.

- Der er behov for ungdomsboliger i Holstebro, og det her bliver et smørhul, hvor vi samtidig bevarer en markant bygning, siger Thomas Taulbjerg, som også ejer et par andre ejendomme i byen.

Alle de gamle vinduer og porte i bygningen er pillet ud, så ydermure og tag står tilbage. Gulvet er fjernet over en krybekælder og en mørk kælder i den nordlige ende af bygningen. Hullet er fyldt op med 700 kubikmeter sand, så der kan isoleres og støbes nyt gulv.

- Her i enden var der en forvalterbolig, fortæller Jonas Koldsø og viser rester af gammel tapet, som hænger i laser.

Der har ofte været indbrud i bygningen, mens den stod tom. Men nu er der helt nye tider på vej med nyt liv.

I bygningens sydlige ende bliver der fortsat kælder, og her bliver der isoleret over det gamle betongulv, så der kan støbes et nyt gulv med gulvvarme. Der er sat lecablokke, som viser, hvor der bliver vægge på tværs af bygningen mellem de nye lejlighederne.

De store kraftige hanebånd under taget bliver fjernet, og væggene ført helt op til taget.

- Der bliver syv meter til loft i lejlighederne, så det bliver nogle fantastiske rum, siger Jonas Koldsø.

Lejlighederne bliver aflange - med køkken-alrum mod øst, bad i midten, og stue mod vest over mod slagteriet. Der bliver en sovehems i midten, og ovenlysvinduer.

Der er en stor repos ud mod skinnerne, hvor godsvognene indtil for 20 år læssede på og af.

- Her bliver der en perfekt terrasse til at grille på en sommeraften, konstaterer Jonas Koldsø med et drømmende smil.

Først skal en række gamle stålspær, som engang dannede halvtag for godspersonalet, dog fjernes, og der kommer halvmure mellem terrasserne.

- Det skal være i orden, så vi tager ikke de nemme løsninger, siger Thomas Taulbjerg.

Annonce
- Der er behov for ungdomsboliger i Holstebro, og det her bliver et smørhul, hvor vi samtidig bevarer en markant bygning.

Thomas Taulbjerg, som har købt den gamle godsbygning, der er under forvandling til 23 boliger.

Fyldt med udfordringer

Jonas Koldsø søgte selv elevplads i godsterminalen i 1998 - kort før lukningen, og han værdsætter den markante godsbygning.

- Jeg har i 15 år kørt dagligt forbi bygningen og tænkt, at nogen burde gøre noget ved stedet, siger Jonas Koldsø.

For et par år siden opsøgte han Færch-ejerne af bygningen - og fik Wullum-Pasgaard til at se på mulighederne.

- Jeg har altid tænkt, at stedet er perfekt til ungdomsboliger. Men det er vigtigt at beholde bygningens gamle patina, når vi bygger om, siger medejeren af Vem Byg.

Taulbjerg og Koldsø kender hinanden - blandt andet som jagtkammerater.

- Da jeg viste ham projektet, insisterede han på at købe det, griner Jonas Koldsø.

Vem Byg arbejder normalt med nybyggeri og ofte langt omkring.

- Men det er en helt anden udfordring at lave det her, siger Koldsø, som forventer at have op til ti mand på byggeriet, så det som lovet kan være færdig til juli.

- Det er et fint projekt på denne årstid, når jeg gerne skal holde 60 mand i gang, siger Jonas Koldsø.

Det er også et byggeri, som vækker interesse hos mange - som tidligere DSB-ansatte - der kommer forbi og fortæller om stedets historie.

- Det er sjovt at se den store interesse for stedet, siger Thomas Taulbjerg.

Den lille bivogn

Mod vest får lejligheder terrassedøre og vinduer med tre lag glad i åbningerne og med runde buer foroven.

- Så man vil slet ikke høre togene, når de triller forbi, siger den kommende ejer.

Der kan sagtens bo to i de 20 største lejligheder på op til 65 kvadratmeter og med en sovehems oveni.

- De bliver tip-top isoleret, så man næsten kan varme dem op med to stearinlys, siger Thomas Taulbjerg, som har skrevet de første interesserede lejere op.

Huslejerne blive fra cirka 4000 kroner i de tre mindste lejligheder på 45 kvadratmeter i en kontor-tilbygning.

Denne bygning bliver til "bivognen", og her bliver de røde maskin-mursten beklædt med sorte brædder for at skabe en helhed.

- Det er sjovt at lave sådan noget som her, men man skal ikke regne med at tjene penge på det, siger Jonas Koldsø.

Det er Jonas Koldsø (t.h.) fra Vem Byg, som fik ideen og tilladelsen til at ombygge godsbanen til boliger. Men Thomas Taugbjerg (t.v.) er blevet så lun på hele planen, at han nu har købt projektet - og dermed bliver udlejer af de 23 kommende ungdomsboliger. Foto: Morten Stricker
De gamle døre og vinduer er fjernet i godsbygningen - men der er masser af arbejde med opbygning af nye boliger inden i den bygning, hvor tonsvis af gods en gang blev læsset af og på godsvogne. Bygningen har lidt under at stå tom i 20 år, og der skal både afrenses graffitti og udskiftes mursten, før det er 23 nye boliger står færdigt, så de til august er klar til nye beboere. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce