Annonce
Danmark

For og imod: Det mener danskerne om massivt øget overvågning

Arkivfoto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Regeringen fremlægger torsdag en en plan for massivt øget overvågning. Det betyder blandt andet 300 flere kameraer i bybilledet, fire mobile overvågningsvogne og udvidelse af overvågningen af offentlige bygninger. Vi har spurgt danskerne, om de er bekymrede

Brødtekst

Annonce

Niels Jørgen Rasmussen, 63 år, Odense

Niels Jørgen Rasmussen, 63 år, Odense. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Øget overvågning er ikke noget, der bekymrer mig. Jeg synes, at det er vigtigt, at man øger sikkerheden, så man ikke føler sig utryg, når man bevæger sig rundt i byen.

- Førhen kunne man sagtens gå igennem Kongens Have (park i Odense centrum, red.) klokken 23 om aftenen uden problemer. I dag kan man ikke undgå at blive generet af folk, hvis man går igennem haven om natten. Så længe den massive overvågning forbliver udendørs, ser jeg ikke noget problem i det.

Elna Marie Overgaard, 32 år, Årslev

Elna Marie Overgaard, 32 år, Årslev. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg har faktisk lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om det. På den ene side er jeg egentlig ikke bekymret, men på den anden side tænker jeg også meget over, hvad overvågningen egentlig skal bruges til - hvor den ender henne.

- For min skyld må de hellere end gerne filme mig, fordi jeg ikke har noget at skjule, men hvis det bliver brugt til noget, som ikke er i vores interesse, begynder det at blive en ulempe. Friheden bliver mindsket på en eller anden måde. Men i virkeligheden tror jeg faktisk, at vi bliver overvåget meget mere, end vi egentlig regner med.

Kasper Jensen, 28 år, Stenstrup

Kasper Jensen, 28 år, Stenstrup. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Selv om det er en massivt øget overvågning, er det ikke noget, der bekymrer mig. Jeg rejser en del rundt, hvor det er rart at vide, at man er overvåget. Derfor ville det også være rart, at der var mere overvågning herhjemme. Jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne udnyttes negativt, så for mig, gør det ikke noget, hvis man sætter mere overvågning op.

Sofie Rohde, 22 år, Bolbro

Sofie Rohde, 22 år, Bolbro. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg kan ikke se, hvorfor man skal øge overvågningen. I min verden er det ikke nødvendigt at sætte flere kameraer op. Jeg tror i virkeligheden bare, at det vil gøre folk mere paranoide, hvis der er kameraer over det hele.

- Det bekymrer mig en lille smule, at man vil sætte så massivt ind på det område. Jeg vil gerne have mit privatliv i fred, og det er ikke noget, som folk skal være en del af via overvågning.

Karl Kurt Karow, 74 år, Ejby

Karl Kurt Karow, 74 år, Ejby. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Det er en fantastisk idé at øge overvågningen i Danmark. Jeg bor normalt i Thailand, hvor der er overvågning over det hele. I de fire måneder jeg har været i Danmark i år, har jeg flere gange undret mig over, at der ikke er mere overvågning, som kan afhjælpe alle de eksplosioner, bilafbrændinger og andet kriminalitet, der foregår.

- Når man når min alder, vil man gerne føle sig sikker, når man bevæger sig uden for hjemmets trygge rammer. I dag er man jo næsten bange for at gå uden for en dør herhjemme.

Per Christensen, 63 år, Odense

- Jeg er imod alle typer overvågning. Vi bliver overvåget så mange steder i dag, at vi knap nok har mulighed for at gå i fred - vi har jo intet privatliv længere.

- Så snart man søger på en film eller noget andet på nettet, går der ikke mere end 10 minutter, før det vælter ind med reklamer, som passer lige præcis til den målgruppe, man befinder sig i. Det er meget værre, end man egentlig forestiller sig.

Per Christensen har ikke ønsket at optræde med billede i avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce