Annonce
Holstebro

For mormor bragte Lucia andet end lys

Lucia kan noget, når det handler om at få folk ud på gader og stræder. Der stod mennesker overalt - på begge sider af den oversvømmede å, på broerne og oppe i lejlighederne. Foto: Johan Gadegaard
Fredagens udendørs Lucia-optog var lige så som smukt, som det var koldt - og midt i menneskehavet stod en mor og mormor for hvem sangen og lyset bringer et helt særligt minde.

Holstebro: Det var et smukt syn, da syngende balletbørn, piger på islænderheste med lyskæder i "hestehalerne" og julepyntede kajakker bar Lucialyset frem i Holstebros gågader og på Storåen.

Vejret var dog ikke helt vindstille nok til, at det annoncerede lys på himlen kunne gennemføres.

- Jeg havde købt en masse af de lanterner, som man bruger til bryllupper i Thailand, men det blæser desværre for meget til, at vi kan sætte dem op, sagde arrangør Kristian Andersen fra Holstebro Events kort før arrangement blev skudt i gang.

Men det så nu ikke ud til at røre nogen. Især ikke de mindste, der var polstret godt og grundigt i tykke flyverdragter og strikhuer, og for hvem den bløde flis omkring springvandet på Store Torv tilsyneladende var lige så munter en legekamerat som den hvide sne, der endnu ikke er dalet ned.

På torvet havde Alberte og hendes mormor, Else Laustsen taget opstilling - i god tid. For Lucia-optoget har for mormor en helt særlig betydning.

- Der var ikke Lucia-optog, da jeg var barn. I hvert fald ikke i Isenvad, hvor jeg voksede op. Så det første Lucia-optog, jeg så, var da min søn blev født den 15. december. Da gik de Lucia-optog på sygehuset. Det var så rørende. Jeg var lige kommet op på stuen. Det var en fantastisk oplevelse, husker Else Laustsen, hvis søn bliver 37 på søndag.

For Alberte var det dagens andet Lucia-optog. Hun havde stået helt alene foran børn og forældre på sin skole og læst historien om Lucia højt - et helt A-4 ark var det.

Det er andet år, at Holstebro Event arrangerer et udendørs optog - og igen i år stimlede folk sammen langs den oversvømmede å.
For Else Laustsen og barnebarnet Alberte var det dagens andet Lucia-optog. Men for mormor kan det aldrig blive for meget - og den forklaring skal søges på et hospital. Foto: Johan Gadegaard
Pigerne holdt tonen - og takten - smukt ned gennem Nørregade. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce