Annonce
Struer

Forældrebetalingen stiger nu i både vuggestuer og børnehaver

Peter Vestergaard (R), formand for børne- og uddannelsesudvalget i Struer Kommune. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Det bliver næste år dyrere at få sit barn passet i Struer Kommune, men "produktet" bliver også bedre, lyder det fra politisk side.

Struer: Taksterne i Struer Kommunes dagpleje, dagtilbud og SFO pr. 1. januar næste år var i denne uge på dagsordenen hos politikerne i børne- og uddannelsesudvalget.

Her besluttede de folkevalgte at følge indstillingen fra administrationen, som tager udgangspunkt i budgetforliget for 2020 - herunder også helhedsplanen for 0 til 18-års området.

Det betyder konkret i kroner og øre, at en vuggestueplads både på fuld- og deltid stiger med 9,8 procent i pris. En vuggestueplads på fuld tid koster lige nu 3302 kroner om måneden. Det tal stiger til næste år til 3627 kroner.

Altså en stigning på 325 kroner, mens en deltidsplads i vuggestue - som er på 32 timer - stiger med 243 kroner om måneden.

Kigger man i børnehaven, vil både en fuldtidsplads og en halvtidsplads til næste år stige i pris med 9,7 procent. En fuldtidsplads går dermed fra at koste 1695 kroner om måneden til at koste 1859 kroner.

En stigning på 164 kroner, mens en halvtidsplads vil stige med 82 kroner om måneden.

Annonce

Vi besluttede, at taksten skulle følge med op, når der bliver tilført midler, og det gjorde vi blandt andet ud fra, at det her har været sendt i høring uden at møde ret megen modstand.

Peter Vestergaard (R), formand, børne- og uddannelsesudvalget, Struer Kommune

Derfor stigningen

En plads i dagplejen stiger til næste år med 70 kroner, hvilket i procent svarer til 2,7 procent, mens en heldagsplads i skolefritidsordningen (SFO) stiger med 1,8 procent eller 33 kroner om måneden.

Prisstigningerne skyldes ifølge formand for børne- og uddannelsesudvalget i Struer Kommune, Peter Vestergaard (R), at området - med helhedsplanen - bliver opjusteret.

- Vi besluttede, at taksten skulle følge med op, når der bliver tilført midler, og det gjorde vi blandt andet ud fra, at det her har været sendt i høring uden at møde ret megen modstand, siger den radikale udvalgsformand.

Der har ifølge ham grundlæggende været et ønske fra forældrene om en opnormering i dagtilbuddene. Den kommer nu med helhedsplanen.

- Jeg har fulgt det her med interesse, og en bred skare af forældre har sagt, at de godt selv ville lægge nogle penge i det, men at kommunen måtte gå foran. Det har vi gjort med det her. Forældrebetalingen følger med opnormeringen, lyder det fra Peter Vestergaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];