Annonce
Danmark

Folketingsmedlem bekræfter: Regeringen vil anerkende dyr som sansende væsener i ny dyrevelfærdslov

Den socialdemokratiske dyrevelfærdsordfører, Anders Kronborg, bekræfter nu, at regeringen og Socialdemokratiet er parate til at anerkende dyr som "sansende" væsener og foreslå definitionen indskrevet i den nye dyreværnslov. Han ses her til venstre under et besøg på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde med leder Henrik Hertz. Privatfoto.
Folketinget skal om kort tid vedtage ny dyrevelfærdslov. I den forbindelse har det været til debat, om dyr kan betegnes og betragtes som sansende væsener og om det bør indskrives i den nye dyrevelfærdslov. Det ser det ud til at blive.

Danmarks dyr ser ud til at få en ny lov, der i bredere forstand anerkender dem som "sansende" væsener.

Det bekræfter den socialdemokratiske dyrevelfærdsordfører, der er folketingsmedlem for Esbjerg & Fanø, Anders Kronborg.

Folketinget behandler i øjeblikket forslag til en ny dyrevelfærdslov, og 2. behandlingen ser ud til at finde sted i slutningen af januar med endelige vedtagelse af den nye lov i begyndelse af februar. I forbindelse med de politiske forhandlinger har det været til debat, om dyr kan betegnes og betragtes som "sansende" væsener og om det bør indskrives i den nye dyrevelfærdslov.

Tidligere på måneden krævede De Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ordet "sansende" indskrevet i lovens formålsparagraf, der blot omtaler dyr som "levende væsener" ...(der)... skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe".

Også Dyrenes Beskyttelse har fremsat ønske om, at betegnelsen "sansende væsener" skrives ind i loven.

Annonce

Dyreværnsloven

• Den gældende dyreværnslov er næsten 30 år gammel. I slutningen af 2019 var der 1. behandling i Folketinget på en ny dyrevelfærdslov.
• Formålet med den nye lov er blandt andet at reducere antallet af love og bekendtgørelser på området, så både landmanden, dyrlæger og borgere skal lede færre steder efter reglerne.
• I den nye dyrevelfærdslov vil der blandt andet være et forbud mod dyrekampe.

Historisk

Dyrevelfærdsordfører Anders Kronborg har i mange måneder arbejdet med loven, og han bekræfter nu overfor JydskeVestkysten, at regeringen og Socialdemokratiet i forbindelse med lovbehandlingen af dyrevelfærdsloven, er klar til at imødekomme ønsket om - og agter at anerkende – dyr som sansende væsener.

- Man skal altid være forsigtig med at tage ordet historisk i sin mund, men med en ny dyrevelfærdslov, hvor vi anerkender dyr som sansende væsener, så skriver vi Danmarkshistorie på dyrevelfærdsområdet, siger Anders Kronborg (S) og fortsætter:

- Vi skal passe på vores dyr. Vi skal behandle dem ordentligt. Og vi skal respektere dem. Uanset om det er husdyr, kæledyr eller vilde dyr i naturen. Som dyrevelfærdsordfører ligger det mig meget på sinde. Dyr er i stand til at føle og opfatte eller sanse smerte eller lidelse, og dyr skal behandles ordentligt. Hvis det ender med, at der fra Folketingets partier er tilslutning til, at der i formålsbestemmelsen af den nye dyrevelfærdslov bliver præciseret, at dyr er sansende væsener, så giver vi dyrevelfærden i Danmark en helt ny betydning, mener ordføreren for regeringspartiet.

Ændringsforslag

Anders Kronborg glæder sig over det engagement, der har været i forbindelse med behandlingen af den nye dyrevelfærdslov, fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse og partierne i Folketinget, og han lægger ikke skjul på, at processen med de mange input og drøftelser har flyttet noget:

- Selv har jeg taget mig tid til at lytte og trykprøve argumenterne. Jeg har sammen med blandt andre Dyrenes Beskyttelses drøftet emnet og er endt med den konklusion, at det er det eneste rigtige, at vi i 2020 anerkender, at vores dyr er levende væsener med en masse sanseindtryk. Derfor er det også naturligt, at vi lovgivningsmæssigt og i forbindelse med en ny dyrevelfærdslov anerkende dyr som sansende væsener, siger Anders Kronborg.

Konkret fremsætter regeringen derfor nu et ændringsforslag til dyrevelfærdsloven, som anerkender dyr som sansende væsener.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce