Annonce
Holstebro

Folketallet stiger kun lidt i Holstebro: Brug for flere børnefamilier

Befolkningstallet i Holstebro stiger nu langt mindre end i tidligere år. Borgmester H.C. Østerby (S) lægger dog vægt på, at der fortsat er en stigning - og at der er mange børnefamlier og dermed mange nye børn. Arkivfoto: Morten Stricker
Der blev kun 86 flere borgere i Holstebro i 2019 - og det er andet år i træk, at stigningen er under forventningerne. Borgmesteren er dog glad for, at folketallet ikke falder, og håber at genvinde farten.

HOLSTEBRO: Når man medregner både de mindste babyer og de ældste borgere, boede der 58.594 borgere i Holstebro Kommune ved udgangen af 2019. Det er ganske vist 86 flere end ét år tidligere - men det er andet år, at stigningen i folketallet er under prognosen.

- Det vigtige er, at folketallet fortsat går frem, som det gør i Viborg og Herning Kommune. Og at det ikke går tilbage, som det gør i flere af vores nabokommuner, siger borgmester H.C. Østerby (S).

Befolkningstallet er steget halvdelen af prognosen - og det er andet år i træk, at der er færre nye borgere end forventet. I 2018 steg befolkningstallet med 119 borgere - og begge år har der været en reel fraflytning, fordi der hvert år fødes flere børn, end der dør af ældre.

- Det afgørende er, at der fortsat er mange unge familier, som slår sig ned i kommunen og får børn. Vi har fortsat et højt fødselstal på cirka 700 nye børn i kommunen - og i januar i år forventes 70 nyfødte, siger H.C. Østerby med henvisning til, at andre kommuner netop har et problem få børnefamilier og mange ældre.

- Vi sælger fortsat mange byggegrunde i kommunen, og vi ligger også i top ti, når det gælder omsætningen af boliger, siger H.C. Østerby med henvisning til tal fra Boliga.

Annonce

Vil vende udviklingen

I 2016 og 2017 fik kommunen samlet 716 flere borgere - men det høje tal skyldes især de mange flygtninge fra især Syrien og Eritrea, som kom til landet.

Tidligere forventede kommunen cirka 300 flere borgere om året - men de tal er nu justeret til omkring 200, så kommunen vil passere de magiske 60.000 indbyggere i 2026.

- Det helt afgørende for skatteindtægterne er, at vi får nye børnefamilier. Men det kræver også, at vi har de nødvendige skoler og institutioner, siger borgmesteren, som dog håber på en større tilvækst i fremtiden.

- Vi skal i år i gang med at lave forpligtende samarbejde med både erhvervslivet og med uddannelsessteder, og målet er både at tiltrække flere virksomheder og få flere arbejdspladser og studerende. Men det er altid svært at finde ud af, hvad der virker, siger borgmesteren, som fortsat har tiltro til, at motorvejen vil gøre en forskel.

- Desuden vil vi få flere attraktive boliger i midtbyen. Det gælder både seniorboliger ved Møllevej og boliger på Slagteriet og på sygehusgrunden, når sygehuset lukker. Det tror jeg, vil rykke rigtig meget.

Borgmesteren er altså ikke helt tilfreds med 100 flere borgere, som især er påvirket af unge, der flytter til en universitetsby for at studere.

- Vi oplever, at flere unge flytter tilbage, når de stifter familie. Men jeg ser da gerne en tilvækst på i hvert fald 150 nye borgere om året, siger Østerby.

I øvrigt viser Danmarks Statistiks tal, at der det seneste år er blevet færre polakker i kommunen - men til gengæld flere fra Rumænien og Ukraine. Også antallet af borgere fra Syrien, Eriktrea og Somalia er steget, mens der er færre fra Irak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce