Annonce
Holstebro

- Folk besørger overalt - mandag havde én lavet en klat på en bænk i anlægget

Efter Vejdirektoratet har fjernet toiletfaciliteter på flere rastepladser lang Ringvejen, er antallet af mennesker, der besørger sig i parker og anlæg, steget. Så sent som i går mandag havde nogen lagt en klat på en bænk i Lystanlægget, fortæller Kaj Bechs teamleder for Park, Ulrich Pedersen. Arkivfoto
Det er ikke kun hundelorte, som skovarbejdere og ansatte hos Kaj Bech støder på i parker, anlæg og på rasterpladser. Det er i stigende omfang også efterladenskaber fra mennesker.

Holstebro: Opgaven med at pleje Holstebros grønne områder, parker, anlæg og skove er ikke for sarte sjæle. Det sker oftere og oftere, at entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S støder på efterladenskaber fra mennesker.

Det fortæller teamleder for Park, Ulrich Pedersen.

- Det er alle vores ansatte, der har haft oplevelser med det. Folk gør det overalt. Så sent som i går var der én, der havde lagt en klat på en bænk i Lystanlægget. Det er sådan, at det er lige før, man kaster op, men vi bliver jo nødt til at fjerne det, siger Ulrich Pedersen.

Han kæder det stigende antal skovskidere sammen med færre tilgængelige, offentlige toiletter, efter Vejdirektoratet har nedgraderet halvdelen af landets rastepladser og fjernet toiletfaciliteter, skraldespande og bænke.

Den samme oplevelse har kommunes skovarbejdere, der især har noteret en "betydelig øget affaldsmængde" på rastepladsen ved Østre Plantage på Viborgvej, der benyttes af mange lastbilchauffører.

- Folk går ind og besørger mellem træerne. Vi finder både lorte, toiletpapir og hygiejnebind. I bund og grund er det jo noget svineri, siger Jess Vestergaard, skovarbejder og leder af Brændepladsen på Prins Buris Vej.

Men fejlen ligger ikke kun hos Vejdirektoratet. Også Holstebro Kommune kunne gøre det bedre, mener Ulrich Pedersen fra Kaj Bech.

- Kommunen har lavet en stor truckerplads på Joachim Wellers Vej, men der er ingen toiletter, så hvor tror man, at en rumænsk eller polsk lastbilchauffør går hen? De søger ud i parker og anlæg. De skal jo bare sove og videre næste dag, siger teamleder Ulrich Pedersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce