Annonce
Mærkedage

Fodbolden var holdepunkt i et turbulent liv

Stig Tøfting fik debut for AGF's førstehold i 1989, og siden blev det til 201 førsteholdskampe og 33 mål for klubben. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Stig Tøfting har gennem mange år været i mediernes søgelys både på og uden for fodboldbanen. Onsdag den 14. august fylder den tidligere landsholdsspiller 50 år.

50 år: Som 13-årig blev Stig Tøfting i 1983 kåret til finalens bedste spiller ved Freja Cup-turneringen i Randers og fik overrakt præmien af landstræner Sepp Piontek.

Blot 18 timer forinden havde han fundet sine forældre døde i deres lejlighed i Aarhus, hvor hans far havde skudt hans mor og derefter sig selv.

Fodbolden blev vejen ud af sorgen for Tøfting, der onsdag den 14. august fylder 50 år.

Han fik i sin tid prædikatet "plæneklipperen" af tidligere fodboldlandstræner Richard Møller Nielsen. Han har siddet i fængsel for vold og er raget uklar med flere af sine klubber.

Men Stig Tøfting er også gået direkte ind i hjerterne hos mange danskere på grund af sin ligefremme og bramfri facon - tilsat en klingende aarhusiansk dialekt - som ikke er forgået trods de mange år som spiller i Tyskland, England, Kina og Sverige.

AGF var omdrejningspunktet i Stig Tøftings fodboldliv. Men karrieren bød også på ophold i Hamburger SV, OB, Duisburg, Bolton, Tianjin Teda, Häcken og Randers FC.

Det var da også mod midtbanespillerens vilje, at karrieren ikke endte i hjerteklubben.

Det skyldtes, at ledende kræfter i AGF ikke ønskede ham tilbage på grund af de mange kontroversielle sager, der også har været en del af Tøftings liv.

Klarest i erindringen står voldssagen på Café Ketchup efter VM i 2002. Den sendte "Tøffe" fire måneder bag tremmer og kostede ham det sidste år af kontrakten med Bolton.

2002 var også året, hvor Tøfting afsluttede sin lange karriere i rødt og hvidt. Den bød på 41 A-landskampe, to mål og deltagelse ved OL i 1992 samt to VM- og to EM-slutrunder.

Stig Tøfting huskes ikke mindst for sit samarbejde med Thomas Gravesen på den centrale midtbane, hvor de to hårde drenge indgød respekt.

På klubplan kan Stig Tøfting prale af tre vundne pokaltitler, to med AGF og senest i 2006 med Randers FC, hvor han afsluttede karrieren i december 2007.

Det var også i Randers, han indledte sin trænerkarriere som assistenttræner, og i 2010 blev han ansat i AGF i en tilsvarende stilling. Det varede dog kun et år.

Siden har han fungeret som fodboldkommentator for forskellige medier.

I 2005 udgav Tøfting den anmelderroste bog "No Regrets", hvor han blotlægger hele sit turbulente liv.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce