x
Annonce
Udland

FN: Coronakrise kan gøre over 25 millioner arbejdsløse

Marty Melville/Ritzau Scanpix
Coronaudbruddet og den økonomiske nedgang kan koste millioner af mennesker jobbet, vurderer ILO.

Antallet af arbejdspladser, der risikerer at forsvinde på grund af coronapandemien, kan blive "langt højere" end de 25 millioner, som FN's internationale arbejdsorganisation, ILO, beregnede for blot en uge siden.

Det siger en ILO-chef torsdag.

Organisationen fremlagde i sidste uge et regnestykke der viste, at et sted mellem fem og 25 millioner mennesker verden over vil komme til at miste deres arbejde i løbet af coronakrisen.

Men det vil formentlig være en del mere, siger Sangheon Lee, der er leder af ILO's arbejdsmarkedssektion.

Antallet af mennesker, der melder sig ledige, er nemlig højere, end ILO havde forventet.

- Vi prøver at indregne det midlertidige massive chok i vores estimater. Men udsvingenes omfang er meget større end forventet, siger Sangheon Lee.

- Fremskrivningen vil være meget større og langt højere end de 25 millioner, vi estimerede.

Til sammenligning mistede 22 millioner mennesker rundt om i verden deres arbejde under finanskrisen i 2008-9.

Dengang blev det værste afværget, fordi verdens ledere gik sammen om en indsats, har ILO sagt.

Tidligere torsdag viste tal fra USA's beskæftigelsesministerium, at 3,3 millioner amerikanere meldte sig ledige i sidste uge. Det er det højeste antal nogensinde.

Det er en eksplosiv stigning i forhold til ugen før, der bød på 282.000 nye ledige.

USA har ligesom flere andre lande indført restriktioner på rejser, transport og har i mange delstater lukket skoler og offentlige kontorer.

Det har udløst en bølge af fyringer og hjemsendelser af ansatte over hele landet. Det samme er tilfældet i de fleste lande i Europa.

ILO fremlægger sin næste beregning om en uge.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce