Annonce
Udland

Flyselskab måler hjernebølger og jetlag på 19 timer lang tur

Stephen Coates/Reuters
For første gang nogensinde flyver et kommercielt luftfartsselskab fredag direkte fra New York til Sydney.

Der venter piloter og passagerer en 19 timer lang flyrejse, når det australske luftfartsselskab Qantas fredag tager hul på en historisk flyrejse.

Turen går uden stop fra den amerikanske storby New York til storbyen Sydney i Australien. Det er første gang, at et kommercielt luftfartsselskab flyver direkte mellem de to metropoler.

Flyet letter i New York fredag og ventes at lande i Australien søndag morgen.

Det bliver den første af tre ture, der skal teste, hvordan den lange rejsetid i luften påvirker de ombordværende mentalt og fysisk.

Op mod 40 passagerer og personale - hovedsageligt fra Qantas - vil være med på den lange tur, der foregår med et Boeing 787-9-fly.

Antallet af passagerer er begrænset for at sikre, at flyet har brændstof nok til at klare turen på 16.000 kilometer uden at skulle tanke undervejs.

Forskere fra to australske universiteter vil også være med på rejsen. De skal blandt andet overvåge passagerernes søvnmønstre og madindtag.

Piloterne vil desuden blive iført udstyr, der kan måle deres hjernebølger.

Der er en tidsforskel på 15 timer mellem New York og Sydney. Derfor har forskerne også særligt fokus på påvirkningen af jetlag.

Det siger Stephen Simpson fra University of Sydney.

- Vi ved fra grundlæggende forskning om døgnrytme, at en større tidsforskel mellem afgangsdestinationen og ankomstdestinationen og det at rejse fra øst mod vest typisk giver folk mere jetlag, siger han.

- Men folk ser ud til at være meget forskellige, når det kommer til, hvordan man oplever jetlag. Så der er brug for mere forskning om jetlag og udmattelse på lange rejser for at kunne reducere påvirkningen af jetlag, lyder det.

Qantas har også planer om at teste flyrejser fra den britiske hovedstad, London, til Sydney inden for de kommende måneder.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mobiltelefonen afslørede 31 hash-kunder

Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce