Annonce
Ulfborg/Vemb

Flise-virksomhed igen på egen hånd

Staby Fliser og Hegn kan i år fejre sit 50 års jubilæum. Foto: Morten Stricker
Staby Fliser og Hegn A/S i Ulfborg har siden 1. januar 2020 nu igen en enkelt mand i spidsen for virksomheden.

Ulfborg: I godt tre år har Ikast-virksomheden IBF haft en stor del af medejerskabet af Staby Fliser & Hegn i Ulfborg.

Men den 1. januar i år sluttede samarbejdet, da IBF solgte sin andel af virksomheden tilbage til indehaver John Lauridsen.

- Vi fortsætter jo med at handle med dem og fører også deres produkter - det samarbejde fortsætter uændret, understreger John Lauridsen, der tilføjer, at det er halvdelen af Ulfborg-virksomheden, IBF har ejet.

At virksomheden, der har produceret fliser siden 1965, nu igen er tilbage på ejerens egen hånd, er ikke nogen dårlig ting, tilføjer han:

- Det er lidt anderledes at drive sådan en virksomhed i fællesskab med nogen i forhold til at drive det selv. Beslutningsprocesserne er blevet lidt mere enkle nu, og det har været rart at få det tilbage på egne hænder igen. Det er en god følelse, siger John Lauridsen, der understreger, at det ikke er konflikt, der er årsagen.

Samtidig tilføjer han, at der under overtagelsen er sket en del omrokeringer i flisevirksomheden i Ulfborg:

- Men der er ikke nogen, der er blevet sendt hjem med en fyreseddel, siger han.

Hos IBF lyder det om beslutningen:

- Set fra IBF’s side, så ville et fortsat engagement i Staby Fliser betyde, at IBF ville konkurrere med IBF’s øvrige forhandlere af betonprodukter, og det harmonerer ikke med vores strategi, så derfor udtræder vi af ejerskabet, siger økonomidirektør Jan Rosenkilde Damgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce