Annonce
Erhverv

Svært at skaffe dansk arbejdskraft: Fordobling af udlændinge på vestjyske arbejdspladser

Byggepladserne i Vestjylland får flere og flere arbejdere med udenlandsk pas. Arkivfoto: Morten Pape
Det kan være meget svært at skaffe tilstrækkeligt med dansk arbejdskraft til byggeriet i Vestjylland. På fem år der kommet dobbelt så mange med udenlandsk pas på byggepladserne i Holstebro.

Holstebro: Polakkere, litauere og andre udenlandske håndværkere fylder mere og mere på byggepladserne i Holstebro. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

På fem år er der sket en fordobling af antallet. Sidste år var der 596 fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen i Vestjylland, mens antallet i 2013 var 270. I Holstebro Kommune er tendensen den samme. I 2013 var der 26 med ude er steget til 60 i 2018.

- Vi ser en klar stigning i det vestjyske område. Det har ikke været så tydeligt tidligere, men manglen på kvalificeret arbejdskraft slår igennem nu, siger Niels Hansen, der er formand for Dansk Byggeri i Midt og Vestjylland.

Det har længe været kendt, at landbrug, skovbrug og gartneri finder medarbejdere fra Polen, Ukraine og de baltiske lande. Men nu slår det også igennem inden for byggeriet i en tid, hvor ledigheden i Holstebro og resten af Vestjylland er rekordlav.

På de vestjyske arbejdspladser er der klart størst sandsynlighed for at høre polsk blandt de udenlandske arbejdere. Polakkerne udgør 37 procent. Flere af dem, der er kommet de seneste år, er fra Litauen.

- Kommunikationen spiller helt klart en rolle for, hvilke arbejdere der fungerer bedst i Danmark. Vi har i mange år været vant til polakkere i Danmark, og det fungerer fint. Litauerne kan også noget tysk, og de er faldet fint ind. Til gengæld er det meget svært ved rumænerne. De forstår ikke meget og ryster ofte på hovedet, siger Niels Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce