Erhverv

Svært at skaffe dansk arbejdskraft: Fordobling af udlændinge på vestjyske arbejdspladser

Byggepladserne i Vestjylland får flere og flere arbejdere med udenlandsk pas. Arkivfoto: Morten Pape
Det kan være meget svært at skaffe tilstrækkeligt med dansk arbejdskraft til byggeriet i Vestjylland. På fem år der kommet dobbelt så mange med udenlandsk pas på byggepladserne i Holstebro.

Holstebro: Polakkere, litauere og andre udenlandske håndværkere fylder mere og mere på byggepladserne i Holstebro. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

På fem år er der sket en fordobling af antallet. Sidste år var der 596 fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen i Vestjylland, mens antallet i 2013 var 270. I Holstebro Kommune er tendensen den samme. I 2013 var der 26 med ude er steget til 60 i 2018.

- Vi ser en klar stigning i det vestjyske område. Det har ikke været så tydeligt tidligere, men manglen på kvalificeret arbejdskraft slår igennem nu, siger Niels Hansen, der er formand for Dansk Byggeri i Midt og Vestjylland.

Det har længe været kendt, at landbrug, skovbrug og gartneri finder medarbejdere fra Polen, Ukraine og de baltiske lande. Men nu slår det også igennem inden for byggeriet i en tid, hvor ledigheden i Holstebro og resten af Vestjylland er rekordlav.

På de vestjyske arbejdspladser er der klart størst sandsynlighed for at høre polsk blandt de udenlandske arbejdere. Polakkerne udgør 37 procent. Flere af dem, der er kommet de seneste år, er fra Litauen.

- Kommunikationen spiller helt klart en rolle for, hvilke arbejdere der fungerer bedst i Danmark. Vi har i mange år været vant til polakkere i Danmark, og det fungerer fint. Litauerne kan også noget tysk, og de er faldet fint ind. Til gengæld er det meget svært ved rumænerne. De forstår ikke meget og ryster ofte på hovedet, siger Niels Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce