Annonce
Struer

Flere tusinde øksehug: Stammebåden søsat med succes

Den tro kopi af en stammebåd fra ærtebølletiden er fremstillet af robust materiale og består i princippet af en udhulet træstamme. Men derfor blev den alligevel behandlet med nænsomhed, da den mandag blev søsat i havnebassinet i Struer. Privatfoto
Efter en prøvetur i havnebassinet i Struer er Henning Villadsen helt tryg ved at aflevere en tro kopi af en cirka 5000 år gammel stammebåd til daglig brug for gæsterne på Stenaldercenter Ærtebølle ved Ranum.

Struer: Det kunne for uindviede se helt uoverskueligt ud, da Henning Villadsen fra Nordvestjysk Fjordkultur for en måneds tid siden fik leveret en cirka otte meter lang træstamme af det flotteste Lindetræ fra Lolland.

Først skulle den flækkes og derefter hugges hul og hugges til, så den kunne flyde som en tro kopi af en cirka 5000 år gammel stammebåd fra tidligste stenalder i ærtebølletidens Jylland.

Hans datter, som er direktør på Stenaldercenter Ærtebølle ved Ranum havde spurgt, om han ikke kunne hjælpe hende.

Hun ville så frygtelig gerne have en kopi klar til sommersæsonen, så gæsterne på centret kan få mulighed for at prøve, hvordan det var at sejle rundt i nogle af de både, der blev brugt så flittigt af vore fjerne forfædre, og Henning Villadsens faderhjerte er stort.

- Og så var det jo også spændende at finde ud af, hvordan de arbejdede, og så gå frem efter den samme model, som de må have brugt for så mange år siden, fortæller han.

Annonce

Og så var det jo også spændende at finde ud af, hvordan de arbejdede, og så gå frem efter den samme model, som de må have brugt for så mange år siden.

Henning Villadsen, Nordvestjysk Fjordkultur, Struer

Ankermanden først

Som medlem af Nordvestjysk Fjordkultur fik han heller ikke svært ved at finde hjælpere. Klaus Zahle og Ole Mejer ville gerne være med til at hugge løs og få båden til at tage form, og projekt er nu fuldført.

Mandag havde de inviteret alle vennerne fra Nordvestjysk Fjordkultur med til en søsætning i havnebassinet i Struer, hvor et pænt stort følge fulgte med i, hvordan det gik.

- Vi skulle jo have tjekket stabiliteten, fortæller Henning Villadsen, og selv om båden er fremstillet i robust materiale, blev den lempet ganske nænsomt ud over kajkanten og ud i sit rette element.

Og flyde, det kunne den, og heldigvis kom den i vandet uden at vende bunden i vejret.

Alt gik, som det skulle, og som projektets ankermand var det helt naturligt, at Henning Villadsen skulle tage den første prøvetur for at teste stabiliteten.

- Det gik rigtig godt, fortæller han.

Den ultimative test

Næste mand var Klaus Zahle, der med en vis skepsis entrerede fartøjet. Han efterlod i hvert fald alt af værdi i land, og han valgte også at stille de tunge støvler fra sig på broen. Men ret hurtigt kom han til rette, greb paddelen, og efter en rundtur i havnen kom han tilbage og kunne fortælle, at han følte sig helt tryg i det nye stenalderfartøj, inden han tog sig en rundtur mere for at få den helt rigtige rytme ind i kroppen.

Ole Mejer var ganske tilfreds med det, han havde set, og afstod fra en tur, selv om han har lagt akkurat lige så mange økseslag i projektet, som både Henning Villadsen og Klaus Zahle.

Det var fint for ham at se de to andre tumle stammebåden i vandet, og Henning Villadsen kunne tirsdag trygt køre til Ranum og aflevere båden på Stenaldercenter Ærtebølle.

Her bliver den søsat i en fladbundet lille sø, hvor han er sikker på, at der ikke vil ske ulykker.

- For det første kan man bunde overalt, og skulle nogle skoleelever af en eller anden grund sætte sig op på siden af båden, er jeg også ret så sikker på, at den kan holde retningen, og at de kan gøre det, uden at den vælter, fortæller han.

Under sin runde i havnebassinet i Struer var han lige ved at prøve det selv.

- Men der var lidt for mange tilskuere, hvis nu det skulle gå galt, sagde han på vej mod Ranum, hvor han havde tænkt at gennemføre forsøget for at være sikker.

Klaus Zahle nappede sig gerne en ekstra runde i havnebassinet for at få den helt rigtige rytme i båden, som han beskriver som utrolig stabil og nem at ro. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce