Holstebro

Flere studiepladser på vej til Holstebro

Der er brug for en offensiv kampagne, hvis der som ventet kommer flere uddannelsespladser inden for sygeplejefaget til Holstebro. Genrefoto: Michael Bager
Alt tyder på, at der skal uddannes flere sygeplejersker i Holstebro i de kommende år. Men hovedparten skal begynde i Herning, der dermed får en bid af uddannelsen til sygeplejerske.

Holstebro: De jubler allerede i Herning.

Og alt tyder på, at det i første omgang også kommer Holstebro til gode.

Det er nu endelig vedtaget, at der skal oprettes 120 nye studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen i Region Midtjylland.

Planen er, at halvdelen af de 120 pladser skal placeres i Holstebro og Herning, så optaget kan udvides fra 90 til 150 om året. Men efter planen skal de 40 pladser oprettes i Herning, der dermed får en bid af den attraktive uddannelse og bliver en satellit til uddannelsen i Holstebro. Det har rektor for VIA University, Harald Mikkelsen, bekræftet på et møde i Herning ifølge Herning Folkeblad.

Herning har i flere år argumenteret for, at de skal kunne uddanne sygeplejersker, når de har supersygehuset i Gødstrup.

På VIA i Holstebro arbejder uddannelsesleder, Jørn Fryd Christensen, med flere udvidelsesmodeller. Men han kan ikke endeligt bekræfte, at der kommer flere uddannelsespladser til Campus i Holstebro.

- Jeg afventer et møde den 26. juni, hvor vi får endelig besked på, hvordan pladserne skal fordeles. Men planen med 60 nye pladser, hvoraf de 40 skal starte i Herning, er en af de modeller, vi arbejder med. Men der er flere modeller i spil, så vi tager ikke noget for givet, siger uddannelseslederen.

Mere kampagne

Som det er i dag bliver der optaget 45 studerende to gange om året i Holstebro. Efter planen skal de 40 nye studerende på stationen i Herning afslutte deres uddannelse i Holstebro. Modellen er den samme som inden for lærerfaget, hvor man kan begynde i Holstebro og slutte i Nr. Nissum.

- Vi er parate til at tage imod flere studerende i Holstebro, hvis det ender sådan. Vi er også klar til at understøtte stationen i Herning så godt som muligt, siger Jørn Fryd Christensen, der også kunne have fundet plads til 60 nye studerende, hvis 40 ikke skulle starte i Herning.

Uanset hvordan pladserne bliver fordelt geografisk, skal der sættes gang i en offensiv for at få flere ind på sygeplejerskeuddannelsen.

- Hvis det ender med, at vi skal ud og optage 60 mere om året, skal vi ud og køre kampagne for faget. Aktuelt kan vi godt få dem, vi skal bruge, men vi vil også gerne have nogle ansøgere at vælge imellem, så vi får dem, der brænder mest for uddannelsen, siger Jørn Fryd Christensen, der ser det som den største udfordring at finde kliniske praktikpladser nok med det udvidede optag.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Er du den nye millionær?

Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce