Annonce
Erhverv

Flere polske passagerer giver fremgang hos Københavns Lufthavn

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Københavns Lufthavn mister passagerer, der flyver direkte, men har flere transferpassagerer.

Der rejste flere passagerer gennem Københavns Lufthavn i september, hvilket skyldtes, at flere rejsende mellemlandede i lufthavnen.

Samlet var der 2,8 millioner passagerer i lufthavnen i september. Det er omtrent 12.000 flere end for et år siden. Det viser lufthavnens egne trafiktal, der er offentliggjort torsdag.

Fremgangen kommer fra transferpassagerer, der på vej til en anden destination mellemlander i København.

Københavns Lufthavns administrerende direktør, Thomas Woldbye, ser det som et resultat af en strategi om at få flere rejsende fra andre lande end de nordiske.

- Vi har haft fokus på at brede vores markeder ud, så vi ikke kun tiltrækker passagerer i Skandinavien.

- Vi skal også have fat i Baltikum, Polen, den nordlige del af Tyskland, Holland og England. De her er tal er et tegn på, at det går den rigtige vej, siger han.

Blandt de enkelte lande sprang særligt Polen i vejret i september.

Antallet af passagerer mellem Polen og Danmark steg med 21 procent til 76.000. Dermed har Polen overhalet Grækenland og er nu nummer 15 på listen over rejselande i lufthavnen.

- Polen er en voksende økonomi, og flere polakker er ved at få øjnene op for, hvor mange ruter der er fra København - herunder 40 langdistanceruter, siger Thomas Woldbye.

Set over de første ni måneder af 2019 er antallet af passagerer faldet med omtrent 17.000 til 23,3 millioner. Ifølge Thomas Woldbye skyldes det flere konkurser og en stor strejke.

- Vi havde forventet at have vækst i år, men der har været en del hændelser, som har påvirket os.

- Vi har haft en lang strejke hos SAS og flere konkurser hos flyselskaber, og samtidig har Norwegian ændret sin strategi og har ikke længere fokus på vækst, siger Thomas Woldbye.

Flykonkurserne tæller islandske Primera Air og Wow Air, der krakkede i henholdsvis 2018 og 2019.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce