Annonce
Lemvig

Våde planer: Ekstra milllioner vækker glæde hos lokale landmænd

Lokale landmænd har søgt om tilladelse til at anlægge 18 minivådområder, og de er nu alle økonomisk sikrede. De mangler dog fortsat den nødvendige godkendelse fra blandt andet Lemvig Kommune. Arkivfoto
Miljø og Fødevareministeriet sætter ekstra millioner af, så alle ansøgninger kan imødekommes - hvis de kan opnå en tilladelse

Lemvig: Landmændenes interesse for at anlægge minivådområder har i år sprængt Miljø- og Fødevareministeriets budget. Det lå dog i luften, at ministeriet måtte finde de penge, som arbejdet koster, og derfor har ministeren Mogens Jensen (S) kigget dybt i kassen og fundet ekstra 60,6 millioner kroner, der kan bruges til arbejdet. Dermed er der nu samlet afsat 193,1 millioner kroner til indsatsen, og det betyder, at alle ansøgninger kan imødekommes i år.

Det vækker glæde hos Lemvigegnens Landboforening, hvor miljørådgiver Helle Kalkrup har hjulpet de lokale landmænd med at søge om de nødvendige tilladelser.

- Det er meget glædeligt, at økonomien nu er på plads, for der er jo ingen landmænd, der går i gang med millionprojekter som dette uden at kende økonomien, siger hun.

De nye minivådområder er et tilbud i landbrugspakken fra 2016. Den giver landmændene mulighed for at bruge mere gødning på deres marker, hvis de samtidigt forhindrer en eventuel udledning ved at anlægge nye mini-vådområder, der renser drævand for kvælstof og fosfor. Områderne kan udlægges uden udgifter for landmanden, da han får betalt gravearbejdet, kompenseres for produktionstab og endda bevarer sin hektarstøtte. Da han oven i købet får mulighed for at gøde mere effektiv og høste mere, har der været stor interesse for de nye områder. Alene i Lemvigområdet er der ønske om at anlægge 18 minivådområder, men de forudsætter, at både landbrugsstyrelsen og kommunerne giver de nødvendige tilladelser. Der skal blandt andet dispenseres fra landzoneloven og i visse tilfælde fra vandløbsloven, så derfor er sagerne endnu ikke afgjort.

- Vi venter stadig på de nødvendige tilladelser, inden pengene til anlægsarbejdet kan udbetales. Derfor går vi alle stadig rundt om den varme grød uden at vide, om vi kan komme i gang, siger Helle Kalkrup.

Flere landmænd har fået en foreløbig tilladelse fra landbrugsstyrelsen, mens kommunens sagsbehandling stadig lader vente på sig.

- Flere andre steder i landet er man i gang med at anlægge minivådområder. Nu håber vi, at vi også snart kan komme i gang i det vestjyske område, hvor det er trukket ud. Men vi er forhåbningsfulde og tror på, det vil lykkes, siger Helle Kalkrup.

Miljø og Fødevareministeriet har i alt modtaget ansøgninger om 338 projekter, der samlet vil være i stand til at reducere kvælstofudledningen på cirka 158 tons pr. år. Det ventes dog ikke, at alle vil opnå tilladelse til at blive etableret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce