Annonce
Læserbrev

Flere pædagoger. Sådan får man fat i dem

Der findes en række helt oplagte håndtag, der kan drejes på for at skaffe flere pædagoger til de danske daginstitutioner, mener Johnny Gaardsdal. PR-foto

Debat: Der er brug for minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner. Og selvom modstanderne nu forsøger at sige, at der ikke er pædagoger nok, så behøver en ny regering ikke opgive det mål. Det er nemlig muligt at gøre noget for at skaffe flere pædagoger.

Budskabet har runget og givet genlyd hele valgkampen, der er brug for en økonomisk grundtildeling, der sikrer en pædagog til tre børn i vuggestuen og en pædagog til seks børn i børnehaven.

Og det er i dag helt utænkeligt, at en ny regering ikke skulle komme folkekravet om bedre normeringer i møde.

Modstanderne af minimumsnormeringstanken forsøger lige nu at sætte en kæp i hjulet på projektet ved at sige, at der slet ikke findes nok pædagoger til at indfri målet.

Det er dog et underligt argument. For det er ikke kun pædagoger, der arbejder på området i dag - faktisk er der gennemsnitligt kun 58% uddannede pædagoger i dagtilbuddene. Jeg er selvfølgelig enig i, at målet må være at have en større del uddannede pædagoger, men at gøre det til et argument imod minimumsnormeringer er blot et forsøg på at afspore debatten.

Desuden findes der en række helt oplagte håndtag, der kan drejes på for at skaffe flere pædagoger til de danske daginstitutioner.

  1. Mange pædagoger er parate til at gå op i tid, hvis normeringerne og arbejdsmiljøet bliver bedre. BUPL estimerer, at bedre vilkår kan udløse op mod 3000 ekstra årsværk.
  2. Bedre løn til pædagogerne. Pædagogerne er i forvejen dem der lønnes dårligst i forhold til deres uddannelseslængde, så der er plads til forbedring.
  3. Tilbagerekruttere de pædagoger, der har forladt faget, ved at sikre fuldtidsstillinger på bedre vilkår, højere løn, mere kompetenceudvikling og oprettelsen af særlige programmer for seniorer, unge og evt. andre grupper.
  4. Øge dimensioneringen på pædagoguddannelsen og supplere med en særlig indsats for at mindske frafaldet på uddannelsen.
  5. Oprette uddannelsesstillinger for pædagogiske assistenter og medhjælpere, så de får bedre muligheder for at tage en pædagoguddannelse.
  6. Normalisere adgangskravet til meritpædagoguddannelsen, så den kan påbegyndes efter to års relevant erhvervserfaring, fremfor fem år.
  7. Importere arbejdskraft ved at tilbyde attraktive stillinger til pædagoger og pædagogstuderende i Norge og Sverige.

Forventningerne til en ny regering er tårnhøje. Lad os derfor starte med at sikre en bund under normeringerne og lave en plan for hvordan vi de kommende år sikrer en høj andel af uddannet personale.

Det er helt rigtigt, at vi ikke får 15.000 flere pædagoger i morgen. Men der en vej, hvis der er politisk vilje til at løfte opgaven.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce