Læserbrev

Flere pædagoger. Sådan får man fat i dem

Der findes en række helt oplagte håndtag, der kan drejes på for at skaffe flere pædagoger til de danske daginstitutioner, mener Johnny Gaardsdal. PR-foto

Debat: Der er brug for minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner. Og selvom modstanderne nu forsøger at sige, at der ikke er pædagoger nok, så behøver en ny regering ikke opgive det mål. Det er nemlig muligt at gøre noget for at skaffe flere pædagoger.

Budskabet har runget og givet genlyd hele valgkampen, der er brug for en økonomisk grundtildeling, der sikrer en pædagog til tre børn i vuggestuen og en pædagog til seks børn i børnehaven.

Og det er i dag helt utænkeligt, at en ny regering ikke skulle komme folkekravet om bedre normeringer i møde.

Modstanderne af minimumsnormeringstanken forsøger lige nu at sætte en kæp i hjulet på projektet ved at sige, at der slet ikke findes nok pædagoger til at indfri målet.

Det er dog et underligt argument. For det er ikke kun pædagoger, der arbejder på området i dag - faktisk er der gennemsnitligt kun 58% uddannede pædagoger i dagtilbuddene. Jeg er selvfølgelig enig i, at målet må være at have en større del uddannede pædagoger, men at gøre det til et argument imod minimumsnormeringer er blot et forsøg på at afspore debatten.

Desuden findes der en række helt oplagte håndtag, der kan drejes på for at skaffe flere pædagoger til de danske daginstitutioner.

  1. Mange pædagoger er parate til at gå op i tid, hvis normeringerne og arbejdsmiljøet bliver bedre. BUPL estimerer, at bedre vilkår kan udløse op mod 3000 ekstra årsværk.
  2. Bedre løn til pædagogerne. Pædagogerne er i forvejen dem der lønnes dårligst i forhold til deres uddannelseslængde, så der er plads til forbedring.
  3. Tilbagerekruttere de pædagoger, der har forladt faget, ved at sikre fuldtidsstillinger på bedre vilkår, højere løn, mere kompetenceudvikling og oprettelsen af særlige programmer for seniorer, unge og evt. andre grupper.
  4. Øge dimensioneringen på pædagoguddannelsen og supplere med en særlig indsats for at mindske frafaldet på uddannelsen.
  5. Oprette uddannelsesstillinger for pædagogiske assistenter og medhjælpere, så de får bedre muligheder for at tage en pædagoguddannelse.
  6. Normalisere adgangskravet til meritpædagoguddannelsen, så den kan påbegyndes efter to års relevant erhvervserfaring, fremfor fem år.
  7. Importere arbejdskraft ved at tilbyde attraktive stillinger til pædagoger og pædagogstuderende i Norge og Sverige.

Forventningerne til en ny regering er tårnhøje. Lad os derfor starte med at sikre en bund under normeringerne og lave en plan for hvordan vi de kommende år sikrer en høj andel af uddannet personale.

Det er helt rigtigt, at vi ikke får 15.000 flere pædagoger i morgen. Men der en vej, hvis der er politisk vilje til at løfte opgaven.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Kendt værtshusholder overtager Onkel Toms Hytte

Holstebro

Nye indbrudstal: Færre indbrud i Holstebro

TTH Damer For abonnenter

Se billederne fra første arbejdsdag: Målvogteren slog assistenten i længe ventet løbeduel

112

Kreditkorttyve er fortsat på fri fod: Hærger nu i Nordjylland

Danmark

Ægtepar fanget i bille-befængt lejlighed: - Det kribler og kravler alle vegne

Leder For abonnenter

Et spørgsmål om tillid

At landets regioner har og fortsat leverer sundhedsydelser af vidt forskellige karakter er vel efterhånden ikke en overraskelse. I både Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har man i en årrække valgt at tolke de nationale retningslinjer for brystkræft på helt deres egen måder, så ingen af dem levede op til retningslinjerne med det resultat, at flere tusinde kvinder potentielt ikke har fået den behandling, som de egentlig havde krav på. Det er der heldigvis blevet rettet op på - men i en region holder man stivnakket fast i, at gruppen af at kvinder med "specifikke smerter i brystet", ikke skal tilbydes den kliniske mammografi, som de er blevet snydt for, og som Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at de genindkaldes til. Region Midtjylland, der alene ved bedre, peger på, at retningslinjerne for den specifikke patientgruppe efterfølgende er blevet lavet om, og at en almindelig mammografi derfor er fuldt tilstrækkelig set med dagens briller. Det er en underlig bagvendt argumentation, som ingen patienter og borgere kan være tjent med. Det burde være hævet over enhver tvivl, at man som patient naturligvis får den behandling, som man har krav på. De nationale retningslinjer i forhold til brystkræftundersøgelserne er nu engang lavet for at sikre patienterne så godt som muligt mod, at kræftknuder ikke overses. Ja, retningslinjerne ændrer sig. Det har de også gjort i det omtalte tilfælde. Men det er de gældende regler på det tidspunkt, hvor patienterne behandles, der skal overholdes - og ikke eventuelle fremtidige regler, som ingen kender. Heller ikke Region Midtjylland. Det handler i bund og grund om den tillid, man som borger gerne skal have til, at sundhedsvæsnet som en selvfølge altid og som minimum overholder gældende retningslinjer og anbefalinger. Den enkelte patient har ingen chance for at gennemskue om det sker i praksis. Det er alene et tillidsspørgsmål, og den tillid gambler man med i regionen, ved at fortsætte med at køre sit eget løb.

Holstebro

Cyklister raser over dårlige cykelstier: Trærødder og huller ødelægger dem

Struer For abonnenter

Efter et år og ni måneder - nu går vores datter igen i skole

Holstebro For abonnenter

Forurenet jord fra hele landet havner i Holstebro

Holstebro

Få ansøgere til ingeniøruddannelse sender VIA ud i offensiv

Annonce