Annonce
Læserbrev

Flere pædagoger. Et godt børneliv

Debat: Pædagoger er en stærk og sej personalegruppe, der hver dag gør en kæmpe indsats for at få alle børn med. Pædagoger ved, hvor vigtig deres arbejde er for barnets fremtid og barnets muligheder for at få godt liv.

Nu er der valg i Danmark, og vi skal alle sætte vores kryds den 5. juni. Jeg tænker, at alle der møder pædagoger, skulle stille pædagogerne et par spørgsmål. Man kunne for eksempel spørge: Kan du ikke fortælle, hvorfor det er vigtigt, at der bliver ansat nogle flere pædagoger?

Jeg er sikker på, at et af svarene kunne være, at flere pædagoger og mindre børnegrupper er den vigtigste og sikreste vej til at styrke alle børns trivsel, tryghed og udvikling. For når børn trives og føler sig trygge, så udvikler de sig i raketfart.

Et andet spørgsmål kunne være dette: Hvordan får børn et godt liv?

Et svar kunne være, at børn skal lære meget og blive dygtige. Et andet svar kunne være, at de skal trives. Et tredje, at de skal have venner. Alle svar rummer noget af sandheden. Men der mangler noget vigtigt - det er, at børn i dag skal være selvstændige og kunne tage et ansvar.

Men hvordan skal barnet lære at tage ansvar, hvis dets forældre ikke har haft de bedste betingelser i deres opvækst, og selv har det svært med at få hverdagen til at hænge sammen - både socialt og økonomisk. Og hvordan skal barnet lære at tage ansvar, når pædagogerne har så travlt, at der er for få udviklende øjeblikke med barnet.

Der er brug for en ambitiøs genopretningsplan for hele børneområdet. En genopretningsplan, der stopper besparelserne og investerer massivt og langsigtet i bedre dagtilbud, fritidstilbud og skole. Investeringer i et godt børneliv vil betyde en god fremtid for alle børn og unge.

Stem for børnene den 5. juni.

Velfærd for børn bliver til velfærd for alle.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Butiksindehaver løb butikstyv op

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce