Annonce
Indland

Flere motorveje får forbud mod overhalende lastbiler

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Overhalingsforbud for lastbiler indføres på større del af motorvejsnettet for at give bedre trafikafvikling.

Nu udvides antallet af motorvejsstrækninger, hvor lastbiler ikke må overhale.

Det oplyser Vejdirektoratet mandag.

I dag er der forbud mod overhalende lastbiler på i alt 230 kilometer motorveje.

Det gælder dele af Østjyske Motorvej, Fynske Motorvej, Sønderjyske Motorvej, Nordjyske Motorvej og Vestmotorvejen.

Nu udvides forbuddet til at omfatte yderligere 270 kilometer.

Dermed vil cirka 500 kilometer være omfattet af overhalingsforbud - det svarer til knap halvdelen af motorvejsnettet.

- En udvidelse af det eksisterende overhalingsforbud kan være med til at skabe mere ro i trafikken. Særligt i de travle morgen- og eftermiddagstimer, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.

Problemet med overhalende lastbiler er, at det kan skabe hårde opbremsninger for personbiler, der kører bagved.

Det øger risikoen for, at der sker kollisioner mellem bilerne.

Overhalende lastbiler betegnes også som elefantvæddeløb, netop med hentydning til at lastbilerne ikke accelererer så hurtigt.

De første vejstrækninger med overhalingsforbud blev indført i 2011.

Vejdirektoratet kan ikke direkte aflæse en effekt, når man kigger på ulykkesstatistikker eller måler på, om bilisterne kommer hurtigere frem.

- Vi kan ikke registrere en forskel på, om personbiler kommer hurtigere frem, og vi kan heller ikke registrere, om der sker færre uheld.

- Men politiet giver i vores løbende drøftelser udtryk for, at de ser en roligere trafikafvikling med færre opbremsninger og færre kollisioner, siger afdelingsleder Ivar Sande, Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet går nu i gang med at sætte nye skilte med overhalingsforbud op på flere motorvejsstrækninger.

Forbuddet vil være gældende fra det øjeblik, skiltene står langs vejkanten.

Overhalingsforbuddet gælder typisk i myldretiden fra klokken 06 til 09 om morgenen og igen fra klokken 15 til 18 om eftermiddagen.

Det giver bødestraf at trodse forbuddet.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Vejdirektoratet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce