Annonce
Holstebro

Flere kvadratmeter i lokalsamfundet vandt over nybyggeri i midtbyen

Pernille Skytte Konradsen flytter sammen med sin mand Dan, som var på arbejde da billedet blev taget, og sønnen Mads fra Holstebro til Mejdal. Foto: Johan Gadegaard
Pernille Skytte Konradsen og Dan Skytte Konradsen forelskede sig i et hus i Mejdal, for selvom planen var at blive i Holstebro midtby, så vandt kombinationen af natur, mere plads og et lokalsamfund med sammenhold over den helt centrale beliggenhed. Parret er en del af den stigende tendens, hvor folk tager væk fra de større byer og ud i de mindre lokalsamfund.

Mejdal: Der var flere årsager til, at Pernille Skytte Konradsen og Dan Skytte Konradsen igennem længere tid havde gået med planer om at flytte.

Det handlede især om, at de manglede plads, som også sønnen Mads på 2,5 år kunne boltre sig på, for de var glade for at bo på Krimpendam i Holstebro. Det var meget bynært, men stadig tæt på naturen, og et område, som de er rigtig glade for. Derfor var det længe i tankerne, at de skulle rive deres nuværende hus ned og bygge et nyt.

- Det droppede vi dog igen, fordi det simpelthen blev for dyrt, da det er blevet rigtig populært for folk at bygge nyt og derfor en del dyrere, siger Pernille Skytte Konradsen.

Derfor lå det ikke i kortene, at de søndag overtager et hus på Rønnebærvej i Mejdal, for det var egentligt ikke det, de havde i tankerne oprindeligt. Efter et halvt års boligjagt blev det dog klart, at det var lige netop dét hus, som imødekom alle deres behov.

- Jeg havde egentligt sagt, at jeg skulle bo indenfor Ringvejen, men hvis jeg endelig skulle udenfor, så skulle det være i Mejdal, siger Pernille Skytte Konradsen, som er med i en løbeklub i Mejdal, og derfor havde fået mange gode anbefalinger om byen.

I starten skulle parret lige omstille sig mentalt til at boligjagten skulle udmønte sig i et allerede etableret hus, fremfor et splinternyt hus som var planen fra starten af. Det var dog kærlighed ved første blik, da de trådte indenfor i huset i Mejdal, efter at de ellers havde set en række huse, som ikke levede op til deres behov.

- Vi nåede et punkt, hvor vi simpelthen bare skulle have noget mere plads. I Mejdal kunne vi få et hus med masser af plads, og et værksted, som vi også gerne vil have. Der er samtidig masser af børnefamilier, natur og det der sammenhold, som der er i de små lokale samfund, siger Pernille Skytte Konradsen, som til dagligt er grafiker hos Actona Company i Tvis, mens Dan Skytte Konradsen er Falck-redder i Lemvig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce