Annonce
Holstebro

Flere konkurser blandt minkavlere

Bankerne ser med stigende bekymring på pelsdyrbranchen. Arkivfoto/Genre
Den seneste skindauktion har ikke givet bankerne voldsom mere tro på minkbranchen, hvor antallet af konkurser allerede nu er højere end hele sidste år.

Holstebro: Flere banker strammer grebet om minkavlerne.

Det skriver Agriawatch.

- Det er en branche, vi ser på med bekymring. Nogle avlere stopper nu, andre er stoppet. Andre minkavlere kan køre mange år endnu, fordi de har flere produktionsgrene eller en stor egenkapital. Sådan er det for mink, fordi der er forskel på robustheden blandt avlerne. Det handler om egenkapital, fordi indtjeningen er der ikke i øjeblikket, udtaler afdelingsdirektør for Landbrug Nord i Jyske Bank, Per Vinstrup, til AgriWatch.

Jyske Banks udlån og garantier til pelsdyrbranchen er fra 2017 til 2018 nedbragt fra 274 millioner kroner til 186 millioner kroner kroner.

Også Vestjysk Bank har bedt sine minkavlere om at reducere produktionen. Ligesom banken har lagt en handlingsplan med de avlere, der kører forretningen videre.

For den enkelte minkavler er det altså langt fra nok at være en af landets bedste til at producere skind. Lige nu handler det kun om én ting, og det er robusthed, hvilket vil sige egenkapital.

Annonce

Taber 77 kroner per skind

Den seneste skindauktion har ikke bragt optimismen tilbage.

Avlerne får fortsat mindre for deres skind, end det koster at producere dem - i gennemsnit taber avleren 77 kroner for hvert skind, han laver, og det aflæses tydeligt i konkursstatistikkerne.

I årets første otte måneder er 16 minkavlere gået konkurs, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er én mere end i hele 2018. Blandt de konkursramte avlere har nogle af dem blandt andet været kunder i Sparekassen Thy og Vestjysk Bank, skriver Agriawatch.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce