Annonce
Lemvig

Prisen er faldet: Der bliver råd til flere kilometer asfalt end forventet

Der bliver travlhed, når asfaltarbejderne senere på året tager fat på at reparere de kommunale veje. Foto: Peter Leth-Larsen
Kommunen sender asfaltarbejderne ud på et længere stræk end der oprindeligt var budgetteret med.

Lemvig: Det bliver billigere at asfaltere de kommunale veje end ventet, og derfor bliver der råd til at renovere længere vejstrækninger allerede i år. Det er resultatet af den licitation, som kommunen netop har haft i udbud blandt asfaltfirmaer.

- Vi har fået nogle gode priser, og det betyder, at vi kan tage fire, hele vejstrækninger med og få arbejdet gjort færdigt allerede i år, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Steffen Damsgaard (V).

Det var fire strækninger, hvor kommunen i første omgang kun havde budgetteret med at udbedre en del af vejen.

- Og så skulle vi alligevel have renoveret den øvrige del af strækningerne om to-fire år. Men nu kan vi få det hele lavet indenfor prisen, siger Steffen Damsgaard.

Kommunen har i flere år haft vedligeholdelsesarbejdet udliciteret, men opfattelsen var, at vedligeholdelsen var for dårlig. Detfor blet det besluttet, at kommunen selv skal stå for vedligeholdelsen, og derfor blev arbejdet hjemtaget fra nytår. Siden har kommunens administration selv lavet en vurdering af, hvilke veje der trængte til en kærlig hånd og nåede sammenlagt frem til 20 vejstrækninger, hvor asfalten bør renoveres allerede i år. Arbejdet blev sendt i licitation blandt asfaltfirmaerne, hvor NCC blev vinderen.

Arbejdet omfatter sammenlagt 15 vejstrækninger på landet samt fem vejstrækninger i byområder. Ifølge den oprindelige beregning ville økonomien tillade en renovering af 185.000 kvadratmeter ny asfalt i kommunen.

- Men efter udbuddet kan vi se, vi kan få lavet 202.000 kvadratmeter asfalt indenfor prisen, så det sætter vi igang nu. Det vil give et kæmpeløft af vores veje, lover Steffen Damsgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk

Annonce