Lemvig

Prisen er faldet: Der bliver råd til flere kilometer asfalt end forventet

Der bliver travlhed, når asfaltarbejderne senere på året tager fat på at reparere de kommunale veje. Foto: Peter Leth-Larsen
Kommunen sender asfaltarbejderne ud på et længere stræk end der oprindeligt var budgetteret med.

Lemvig: Det bliver billigere at asfaltere de kommunale veje end ventet, og derfor bliver der råd til at renovere længere vejstrækninger allerede i år. Det er resultatet af den licitation, som kommunen netop har haft i udbud blandt asfaltfirmaer.

- Vi har fået nogle gode priser, og det betyder, at vi kan tage fire, hele vejstrækninger med og få arbejdet gjort færdigt allerede i år, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Steffen Damsgaard (V).

Det var fire strækninger, hvor kommunen i første omgang kun havde budgetteret med at udbedre en del af vejen.

- Og så skulle vi alligevel have renoveret den øvrige del af strækningerne om to-fire år. Men nu kan vi få det hele lavet indenfor prisen, siger Steffen Damsgaard.

Kommunen har i flere år haft vedligeholdelsesarbejdet udliciteret, men opfattelsen var, at vedligeholdelsen var for dårlig. Detfor blet det besluttet, at kommunen selv skal stå for vedligeholdelsen, og derfor blev arbejdet hjemtaget fra nytår. Siden har kommunens administration selv lavet en vurdering af, hvilke veje der trængte til en kærlig hånd og nåede sammenlagt frem til 20 vejstrækninger, hvor asfalten bør renoveres allerede i år. Arbejdet blev sendt i licitation blandt asfaltfirmaerne, hvor NCC blev vinderen.

Arbejdet omfatter sammenlagt 15 vejstrækninger på landet samt fem vejstrækninger i byområder. Ifølge den oprindelige beregning ville økonomien tillade en renovering af 185.000 kvadratmeter ny asfalt i kommunen.

- Men efter udbuddet kan vi se, vi kan få lavet 202.000 kvadratmeter asfalt indenfor prisen, så det sætter vi igang nu. Det vil give et kæmpeløft af vores veje, lover Steffen Damsgaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Rock i Holstebro er gået konkurs

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce