Annonce
Indland

Flere journaler skal granskes efter mangelfulde brysttjek

Der har været mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus. Sygehuset vil nu gennemgå journaler helt tilbage fra marts 2013. (Arkivfoto).

Ni kvinder har fået konstateret kræft efter fornyet undersøgelse i sagen om mangelfulde brystundersøgelser.

Flere kvinders journaler skal gennemgås i sagen om mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus.

Det oplyser Region Sjælland.

Kvinders journaler tilbage fra marts 2013 skal nu gennemgås. Det omfatter 8700 kvinders journaler.

Først skal kvinderne, som har fået konstateret brystkræft identificeres. Og så vil sygehuset med hjælp fra eksterne eksperter vurdere, om disse kvinders kræftforløb kan relateres til en mangelfuld undersøgelse.

I så fald vil de få hjælp og vejledning til at søge erstatning.

I første omgang blev 2600 kvinders undersøgelser fra perioden 1. januar 2016 til 24. maj 2017 gennemgået, fordi der var stor risiko for, at disse kvinder havde uopdaget kræft i brystet.

Ved gennemgang af disse kvinder fandt man 734, som skulle tilbydes nye undersøgelser. Sygehusdirektør Vagn Bach oplyser, at næsten alle kvinderne er blevet genundersøgt.

- Vi har valgt at starte med at finde de patienter, som potentielt kunne have en kræftknude og gennemgå dem, som ikke var opdaget. Så vi får behandlet dem, som kunne have en kræftknude, som ikke var opdaget.

- Nu går vi så i gang med at finde dem, som har haft kræft, og som muligvis kan have haft en mangelfuld undersøgelse, siger Vagn Bach.

For den nye gruppe gælder det derfor, at de allerede vil have fået opdaget en eventuel kræftsygdom, hvis de skulle have fået en mangelfuld undersøgelse, fordi undersøgelsen ligger så langt tilbage, forklarer Vagn Bach.

Ni kvinder har foreløbigt fået konstateret kræft efter den nye undersøgelse af de 734 kvinder. Tidligere har det været fremme, at syv havde fået kræft, men det antal er altså steget.

- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, at alle ni kvinder er syge på grund af mangelfuld undersøgelse, siger Vagn Bach.

Han fortæller, at de ni kræftramte kvinder er blevet tilbudt hjælp, en personlig samtale på sygehuset og blevet opfordret to at klage over forløbet.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce