Annonce
Ulfborg/Vemb

Flere af byens unge trækker i revy-tøjet - Det er som at komme hjem igen

27-årige Søren Frederiksen er lastbilchauffør og deltidslandmand. Han har været med i tv-programmet "Landmand søger kærlighed", så sceneskræk er ikke noget problem, når han skal give den som messende præst til årets udgave af Vemb Revyen. Foto: Johan Gadegaard
Den har været længe undervejs - den revy, som et hold af frivillige i Vemb lørdag kan byde publikum velkommen til. Flere unge er med til at løfte årets udgave.

Vemb: Forberedelserne til aftenens revy i Vemb har været igang siden foråret. Og nu er de sidste forberedelser undervejs, før det går løs - først lørdag eftermiddag - og så til aften.

22-årige Signe Bjerg Nyborg er med på revy-holdet for andet år i træk. Sidste år var hun dansepige, men i år skal kræfterne prøves af som aktør.

- Det er en lang proces at skrive tekster, der er sjove. Og det bliver nervepirrende at spille med. Men jeg har sådan en indre glæde hver gang, jeg har været afsted til revy. Det er ekstremt morsomt, og jeg elsker de mennesker, vi er sammen, siger hun om de mange møder, som hun, og de omkring 20 frivillige på revyholdet, har haft i det forgangne år.

- Det er som at komme hjem igen. Til dem, man har gået i skole med - og har set nede i Brugsen, siger Signe Bjerg Nyborg, der arbejder som handicaphjælper, og som nu bor i Holstebro.

Hun er en af de unge, som der bliver flere og flere af på revyholdet.

- Der er kommet flere til. Så vi er flere unge end ældre nu, siger 27-årige Søren Frederiksen, der er med i år for tredje gang:

- Jeg synes det er vigtigt at bakke op. Jeg støtter ikke sportsklubberne så meget, men så er det her min måde at bidrage til det lokale på, siger han.

Annonce
For 22-årige Signe Bjerg Nyborg er det, at deltage i arbejdet omkring revyen, en måde at komme hjem til fødebyen efter at være flyttet til Holstebro. Foto: Johan Gadegaard

Et samlingspunkt

58-årige Aage Nielsen er instruktør på revyen, der varer en time og et kvarter.

- Vi er ikke fuldt booket i år. Da vi startede op igen i 2016 efter ti års pause, var der 500 med til aftenfesten, men i år bliver det nok 350-360 i stedet. Men det skal nok gå, siger han.

Blandt årets sketches er én om den lokale krocketklub, som har fået motorcykelklubben Four Roses, som naboer.

- Formanden fra krocketklubben er i sketchen nervøs for, om ikke medlemmerne hellere vil over og sparke dæk, forklarer Aage Nielsen.

Også Tvmidtvests fotovogn og lokalområdets præster, der vil have nye job, har fået plads blandt sketchene i årets udgave.

Det er fester, som revyen, der gør byens sammenhold stærkere:

- Der skal være nogle samlingspunkter for en by. Den her fest er jo bare en af dem, siger Aage Nielsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce