Navne

Flemming Schantz: Først da jeg gik konkurs og mistede alt, lærte jeg at drive forretning

- Jeg har ikke noget forhold til alder. Jeg føler mig som en på 20 år med men masser af gå-på-mod, erfaringer, ideer og lyst. Jeg glæder mig over at kunne fejre min 50-års fødselsdag med den største grad af frihed, siger Flemming Schantz. Foto: Malene Wonsbek
For Flemming Schantz, der er født i Holstebro, spiller alder egentligt ingen rolle, men han har i mange år haft sin 50-års fødselsdag som et særligt pejlemærke i livet. 23. september er han der – ved sit mærke…

Varde: Det tog ham seks år at betale gælden tilbage. Han mistede alt. Sit firma, biler, de to iskiosker han ejede og det hus, han lige havde købt. Han søgte om gældssanering men fik afslag. Flemming Schantz var dengang 18 år.

- Jeg havde fuld fart på og store ambitioner, men ikke styr på en skid. Jeg knoklede i seks år, indtil gælden var betalt af, det var dyre lærepenge, men sikkert godt givet ud, tilføjer han med et smil.

- Jeg gad ikke skolen og pjækkede mig igennem 9. klasse, fordi jeg hellere ville ud og tjene penge. Mit mål var at knokle, så jeg kunne blive økonomisk uafhængig, senest når jeg fyldte 50 år. Drivkraften var frihed. Frihed til at kunne gøre, hvad jeg ville, fortæller forretningsmanden, der allerede for ti år siden havde nået sit mål.

Ikke alene, men i samarbejde med sin ekskone Malene Fjord Schantz.

-Min bolig ligger godt nok 100 meter inde i Esbjerg Kommune, men jeg betragter mig selv som 100 procent vardenser. Det er jo i Varde, jeg har mine aktiviteter.

Flemming Schantz

En blød mand

- Malene og jeg var sammen om at opbygge entreprenør- og byggefirmaet, der igennem årene bare voksede og voksede. Vi var et godt team, hvor familie, arbejde og fritid gik op i en højere enhed. Sammen har vi to børn, og Malene er stadig ansat i firmaet, hvor hun styrer diverse aktiviteter i Schantz Ejendomme, sammen ejer vi Vestgården og projekter i Spanien. Vi blev skilt i 2010, men det glæder mig, at man på trods af en skilsmisse stadig kan have et godt samarbejde, fortæller Flemming, der for godt to år siden mødte sin forlovede Anette Tingberg.

Om kærligheden siger han:

- Inde bag facaden er jeg en blød mand. En romantisk type, der græder over en film eller bliver rørt til tårer, når nogen gør noget godt. Jeg var single i en række år, men nu har jeg fundet kærligheden i Anette og glæder mig over at kunne dele min frihed og min fremtid med hende, siger Flemming Schantz.

Afhændet indenfor et år

Det har altid været en klar målsætning for Flemming Schantz at afhænde sit livsværk. I 2007 gjorde han det første forsøg. Sammen med Malene og børnene rejste han til Spanien for at påbegynde et nyt eventyr. Der var lavet en aftale om at afhænde virksomheden over en treårig periode. Men det gik ikke som planlagt.

- Jeg måtte rejse hjem fra Spanien i 2009 og overtog atter fuld kontrol over alle aktiviteter. For et par år siden fandt jeg nye investorer. I dag ejer jeg 41 procent af entreprenørfirmaet Schantz Byg – de øvrige 59 procent ejes af tre dygtige medarbejdere, der indenfor et år overtager endnu 30 procent, så jeg til sidst kun ejer ti procent af virksomheden. Når jeg har overdraget den sidste andel, vil jeg sejle, gå på jagt, være bondemand og rejse, når det passer mig. Jeg vil dog stadig have fuld fokus på min forretning med ejendomsinvestering og udlejning, tilføjer han.

Flemming Schantz

Født 23. september 1969 i Holstebro

Fraskilt, far til fire børn i alderen 16-25 år, forlovet med Anette Tingberg

Har gået i folkeskole i Bork og Tarm

Kom i tømrerlære som 15-årig i Holstebro, udlært svend i 1988

1988 startede selvstændig tømrerfirma i Lemvig

1989 Gik konkurs med virksomheden

1989-1993: Selvstændig tømrervirksomhed med kompagnon i Varde/Tistrup.

1994 Etablerede F. Schantz Aps (i dag Schantz Byg A/S og Schantz Holding ApS)

2007-2010 Bosat i Spanien

2014 Flyttede ind på Stenhøj, Hjerting Landevej, hvor han bor i dag sammen med Anette

Livet skal leves

I 2020 skal Flemming og Anette på en længere sejltur. Båden har han købt for flere år siden - en 41 fods sejlbåd.

- Planen er, at vi skal sejle rundt i Middelhavet i et par måneder. Det bliver fantastisk. Jeg har altid ønsket at sejle ud i en længere periode, og nu skal den drøm udleves, fortæller han med et twist af alvor.For livet skal leves, mens man har det.

To gange har Flemming selv været tæt på at dø, og han har for nylig oplevet alvorlig sygdom blandt sine nærmeste.

- Jeg har ikke dårlig samvittighed over at bruge penge, for jeg har knoklet for hver eneste krone, jeg har tjent. Jeg vil ikke ende som den rigeste mand på kirkegården. Jeg vil leve livet og have "kvalitet til tiden". Sidstnævnte er i øvrigt både mit personlige mantra, men også sloganet i Schantz Byg, tilføjer fødselaren, der glæder sig over, at den aftale, han engang lavede med sig selv om at være fri og økonomisk uafhængig som 50-årig, kom til at holde stik. Og det bliver fejret med en mega fest.

Flemming og Anette rejser lige så ofte, det kan lade sig gøre. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce