Annonce
Navne

Fjorten medarbejdere hyldes

Jan Pedersen er en af de fjorten medarbejdere hos Hvidbjerg Vinduet A/S, der i år kan fejre ansættelsesjubilæum. Jan arbejder på fabrikken i Nors, og her har han i 10 år stået for aluminiumsbestilling, opsavning og bearbejdning. Pressefoto
I den landsdel, som nogle kalder mørk uanset årstid, skal der være fest. Hvidbjerg Vinduet A/S sætter alle fordommene udenfor dørene. Med lys i samtlige vinduer og festdækkede borde skal det nemlig fejres, at hele fjorten medarbejdere har jubilæum.

Hvidbjerg: Antallet af danskere, der skifter job, er det højeste i rigtig mange år. Det har tal afsløret i en rapport udarbejdet på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Men sådan ser billedet langt fra ud hos Hvidbjerg Vinduet, der siden 1975 har produceret vinduer og døre og p.t. beskæftiger 170 medarbejdere. I dette efterår har fjorten af dem sammenlagt 310 års anciennitet.

Direktør Claus Arberg, der selv har over to årtiers ansættelse hos Hvidbjerg Vinduet stående på CV’et, giver sit bud på, hvorfor virksomheden har succes med at holde på sine folk. Både i 10, 25, 30 og 35 år, som det er tilfældet lige nu, og hvor den gennemsnitlige anciennitet på fabrikken i Hvidbjerg er 17 år.

- Den geografiske placering har selvfølgelig betydning for, om man bliver længe i jobbet eller ej. Når det så er sagt, er det min opfattelse, at medarbejdere i den her del af landet generelt er mere loyale. Derudover er Thy og Thyholm faktisk i vækst, hvorfor det er vores oplevelse, at vi ofte skal konkurrere om kvalificeret arbejdskraft. Så jeg vælger at tro, at folk bliver hos os, fordi vi har en virksomhedskultur, der er positivt udviklende og værd at blive for, forklarer Claus. Han fortsætter:

Der er jubilarer på begge fabrikkens adresser i Nors og i Hvidbjerg. De er følgende: Dennis Dideriksen, Kim Søe Andersen, Bjarne Flyvholm, Jan Pedersen, Karl Otto Jensen, Sussan Dige, Mie Poulsen, Jørgen Christensen, Knud Frederiksen, Jette Pedersen, Bjarne Christensen, Max Thing, Henrik Laursen og Svend Pedersen. I Hvidbjerg er der jubilæumsfest fredag, den 8. november og i Nors den 14. november.

meja/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Annonce