Annonce
Gear

Fiskers næste elbil skal hedde Ocean

Den høje elektriske Fisker Ocean crossover ventes at få en rækkevidde på over 480 km. Foto: Fisker Inc.
Danske Henrik Fisker slipper flere detaljer ud om sin kommende elektriske SUV, der er døbt Ocean og får en rækkevidde på op til 480 kilometer.

Der er en klar mening med navnet på den næste elbil fra den danske bildesigner og iværksætter Henrik Fisker. Den nye Fisker Ocean, som modellen er døbt, skal nemlig være en usædvanlig miljøvenlig bil, som tager begreberne mere bogstavelige.

Bilen har, ligesom Fiskers lavere elektriske eMotion fra i fjor, solceller på taget, som leverer tilskudsenergi til bilen, der rækker til 1600 kilometer om året.

Samtidig er de indvendige tekstiler og måtter enten rent veganske eller produceret af genbrugsmaterialer fra blandt andet fiskenet.

Den danske designer har tidligere på året vist smugkig på den halvhøje crossover. Men nu kommer der flere detaljer og billeder af bilen, der er en konkurrent til Audi e-tron, Mercedes EQC og den kommende Tesla Model Y.

Annonce

Fisker Inc.

Dækker over firmaet, som drevet af danske Henrik Fisker, der er bildesigner og iværksætter.

Han har tidligere præsenteret den luksuriøse Fisker eMotion, der skal konkurrere mod Tesla Model S, og som er på banen inden for et par år. Inden da kommer Ocean, som blandt andet skal konkurrere mod den kommende Tesla Model Y. Flere modeller er på vej.

Kommer i 2021

Den nye model fra Fisker, som ventes i produktion i 2021, bliver 4,64 meter lang og er udstyret med et batteri på 80 kWh. Det giver en rækkevidde på op til 480 kilometer. Prisen i USA er på 40.000 dollar, hvilket svarer til 270.000 kroner, som dog ikke kan omsættes direkte til danske afgifter.

Men det er formentlig en model, som ikke vil blive solgt på traditionel vis med fuldbyrdet ejerskab, men derimod er et køretøj, som vil kunne lejes eller leases.

Henrik Fisker forklarer tankerne bag bilen:

- Gennem de seneste to år har vi arbejdet roligt hen mod at skabe et følelsesmæssigt tiltalende og økonomisk overkommelig elektrisk luksuskøretøj, der kan være et flagskib til at drive positiv global forandring. Det sker med brug af de mest bæredygtige materialer i forsyningskæden og skal være med til at ændre opfattelsen af, hvad en elbil kan være, lyder det fra Henrik Fisker, som uddyber baggrunden for designet for Ocean.

- Den har en dramatisk form med en bredskuldret holdning og en luksuriøs SUV-silhuet. Planen er at kombinere maksimal brugervenlighed med en hidtil uset køreoplevelse. Interiøret er rummeligt og ekstremt moderne, hvilket bringer en luksuriøs fornemmelse og tidløshed, som aldrig før har været set i et køretøj før, siger han.

Flere på vej

Henrik Fisker har også meldt ud, at hans virksomhed, Fisker Inc., arbejder med de nye og mere effektive solid state-batterier. De er dog udskudt indtil videre. Men perspektiverne er store for disse, som vil give den næste generation af elbiler fra danskerens firma en rækkevidde på mindst 800 kilometer.

Det gælder også eMotion, som er en konkurrent til Tesla Model S, men som angiveligt lanceres med litium-ion-batterier, som Ocean også vil blive det. Toyota har også meldt ud, at man herfra arbejder seriøst med solid state-batterier til de kommende elbiler fra den japanske gigant.

Den danskfødte bilmand har bebudet i alt tre elbiler inden for de næste par år. Der forlyder dog ikke noget om dansk import af de kommende Fisker-modeller.

Henrik Fisker er designeren, der har stået bag ikoner som BMW Z8 og Aston Martin DB9. Han har tidligere stået for udvikling og produktion af Fisker Karma, som var en luksuriøs elbil med en benzindrevet rækkeviddeforlænger. Men den type teknologi har han nu kørt i garagen til ære for de fuldbyrdede elbiler.

Bilen er bygget med udpræget brug af genbrugsmaterialer. Ocean er den første af tre nye elbiler fra Fisker, som kommer i produktion.
De indbyggede solceller vil kunne give bilen strøm til lidt ekstra rækkevidde, men ikke drive elbilen. Foto: Fisker Inc.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce