x
Annonce
Holstebro

"Fiske"-hytterne bliver brugt mest af ikke-fiskere

Hytterne, som ligger nær Plexus i Idom, klarer sig godt. Arkivfoto: Tommy Kofoed

Hytterne i Idom, der åbnede sidste år, har tredoblet antallet af overnatninger siden starten i 2017. Og det er langt fra kun lystfiskere, der benytter tilbuddet.

Idom: April sidste år kunne Plexus, Idom-Råsted Borgerforening og Holstebro og Omegns Fiskeriforening åbne dørene til fire nye overnatningshytter, der ligger i forbindelse med Plexus og nær Storåen. Ideen med hytterne var, at lystfiskere fra hele landet - og verden - kunne overnatte i hytterne, når de skulle hjemtage Storåens laks, og dette fiskeri foregår især om foråret. Men siden har det vist sig, at det langt fra kun er lystfiskere, der gør brug af hytterne.

- Jamen jeg vil skyde på, at det kun er 30-40 procent af dem, der overnatter, der kommer for at fiske, siger Lenette Holm, der driver centret med sin mand, Jesper Holm.

Hun fortæller, at gæstelisten tæller både finnere, tyskere, italienere og englændere, og at mange bruger hytterne til overnatning i forbindelse med arrangementer i Holstebro, andre er overnattende håndværkere og andre igen bruger hytterne i forbindelse med større arrangementer som et guldbryllup i Plexus.

Forpagterparret, der overtog nøglerne sidste år, valgte omkring nytår at sænke prisen for overnatninger - fra 650 til 450 kroner - og det har været et rigtigt valg, mener Lenette Holm, der har kunnet se antallet af overnattende gæster vokse fra godt halvtreds i åbningsåret 2017 til godt 150 indtil videre i 2018.

- Vi syntes, at 650 var for dyrt, når man nu skulle ind i Plexus for at gå på toilet eller i bad, men siden har vi især i weekenderne haft godt fyldt op, siger hun.

Der er tilladelse til at opføre endnu to hytter ved Plexus, men indtil videre kører B&B-konceptet videre med det nuværende antal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce