Annonce
Sport

Firmaets mand stempler ud af DBU

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Med Danmarks exit fra U21-EM er Niels Frederiksen færdig som landstræner. Hans engagement får stor ros af DBU.

Exit EM for Danmarks U21-landshold, og dermed exit Niels Frederiksen i rollen som U21-landstræner.

Den 48-årige træner skal efter fire år på posten videre i karrieren med en toårig kontrakt som cheftræner for Brøndbys superligamandskab.

Dansk Boldspil-Union (DBU) ventes inden længe at sætte navn på afløseren. En afløser, der skal udfylde en par store sko både fagligt og personligt ifølge DBU's talentudviklingschef Flemming Berg.

- Vi har været meget glade for Niels. Vi har sgu ikke en finger at sætte på hans indsats.

Sådan lyder den korte vurdering af den afgående U21-landstræners indsats fra DBU-talentudviklingschefen.

Selv om det aldrig blev til succes ved slutrunder, så kvalificerede han Danmark til U21-EM i to ud af to forsøg. Men det er ikke kun hans resultater med U21-holdet, som har efterladt et solidt indtryk hos DBU.

Hans indsats, som ofte lå ud over jobbeskrivelsen, er et eksempel til efterfølgelse. Blandt andet husker Flemming Berg en episode for halvandet år siden.

- Da vi stod med U16-landsholdet, som skulle til England for halvandet år siden, og hvor træneren måtte melde afbud i sidste øjeblik på grund af nogle private omstændigheder i familien, så trådte Niels til.

- Så overtog han det U16-hold. Det fik han at vide, tre dage inden han skulle afsted. Og da han mødte holdet inde i lufthavnen, der kunne han alle spillernes navne og vidste, hvem de var.

- Han havde printet billeder ud af dem og sat sig til at lære det, så han kunne gå rundt og sige hej til alle sammen. Der er han bare bund professionel, fortæller Berg.

Den ekstra indsats er ikke et enkeltstående tilfælde i Niels Frederiksens fire år på trænerposten.

- Niels har flere gange været ude og hjælpe til som assistent på vores U15-talentcenter. Det har vi ikke set før, lyder det fra Flemming Berg, som håber, at en efterfølger har lyst til at følge trop.

Selv føler Niels Frederiksen også, at han har udviklet sig meget i sin landstrænertid.

- Jeg er en træner, der er mere afklaret med, hvad jeg vil og mere afklaret som leder. Og også mere afklaret som kommunikator i forhold til at sende klare budskaber og kommunikere tydeligt, siger han.

- Det er det, du lærer som landstræner, fordi du ikke har spillerne hver dag. Du er nødt til at være meget fast i kødet på, hvad du gerne vil. Og meget konsistent i det, du gør.

Flemming Berg beretter også om, at Niels Frederiksen er gået forrest i forhold til at sikre samling og lederskab i U-landstrænergruppen.

Det har haft en samlende effekt og en driftsikker kanal til at kunne praktisere den røde tråd, som DBU udviklede under Morten Olsen, og som forbundet, herunder også Niels Frederiksen, har udviklet på gennem længere tid.

Det skal sikre ens fodboldstil fra U16-landsholdet og helt op til det A-landshold, der om et år overtages af Kasper Hjulmand.

Den ensretning kræver samarbejde på tværs. Også her har U21-landstræneren sat sit aftryk.

- Niels har været meget skarp i forhold til måden at træne på, når vi er med landsholdene. Og det har han også været dygtig til at give videre, siger Flemming Berg.

Om føje tid er der en ny mand i spidsen for Danmarks U21-landshold, mens Niels Frederiksen om få dage har første rigtige arbejdsdag i Brøndby.

Han trådte ud af DBU med endnu et slutrundeexit efter gruppespillet, men hans arbejde med holdet og øvrige resultater har efterladt et par store sko uden for døren til DBU, som en ny mand skal anstrenge sig for at fylde ud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce