Annonce
Danmark

Her er fire spørgsmål, som statsministeren endnu ikke svarer på

Statsminister Mette Frederiksen fortæller om udligningsreformen.Foto: Birgitte Carol Heiberg

.

Annonce

1. Hvem vinder og taber?

Statsministeren vil gerne tale værdier, men undgår at give et indblik i, hvilke kommuner der som konsekvens af hendes værdier bliver efterladt med et hul i kassen.

Årsagen til dette er simpel. I det øjeblik hver enkelt kommune kan se deres egen bundlinje, bliver det fokus for debatten, og de mere principielle politiske diskussioner om, hvorfor vi overhovedet skal have en udligningsordning, vil forstumme.

2. Kommer skatten til at stige?

Nogle kommuner – i hovedstadsområdet og Østjylland - skal af med penge, så andre – på Sjælland, Fyn, i Vest-, Nord- og Sønderjylland - kan få dem.

Men hvad får de kommuner, som skal punge ud, af muligheder for at lukke hullet i deres økonomi?

Der er groft sagt to veje: De kan hæve skatten eller skære på velfærden.

Med et kommunalvalg til næste år er det ikke attraktivt at skære på skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Derfor er det oplagt, at der udligningsreformen åbner en diskussion om, at de ramte kommuner ekstraordinært skal have lov til at hæve kommuneskatten, som rammer dem med færrest penge hårdest.

Det bliver i interessant at se, om Venstre er klar til at lave en aftale, der hæver skatten.

3. Afskaffes Københavns fattighjælp?

Først torsdag giver regeringen svar på, om den særlige hovedstadsudligning bliver skrottet.

Hovedstadsudligning er lokal overbygning på udligningen, hvor hovedstadskommunerne sender penge til hinanden. I alt fordeles der små tre milliarder. Den blev indført for at give København en håndsrækning, da den var tæt på bankerot, men i dag er det i højere grad vestegnskommuner, der vinder.

Flere borgmestre i provinsen har det som erklæret mål, at disse penge i stedet skal gå til de fattigste kommuner i hele landet.

4. Styreformen spøger

Mange på og omkring Christiansborg regner med, at København og Aarhus mister penge i regeringens forslag til en udligningsreform. Hvilken godbid kan S-regeringen så give sine borgmestre i de to byer?

Et rygte går på, at de får lov til at ændre deres styreform til det udvalgsstyre, som man har i alle landets kommuner bortset fra København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Får disse byer mulighed for at droppe deres mange borgmestre og rådmænd, kan det spare deres kommuner for nogle penge og på den måde lukke en del af et potentielt hul i Aarhus og København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce