Annonce
Erhverv

Fire kommuner i fælles kamp for bedre infrastruktur

Skives erhvervsliv sukker efter en bedre vejforbindelse til især Herning, som er porten til motorvejsnettet. Det var på dagsordenen, da politikere og erhvervsliv mødtes i Skive. Fra venstre: Direktør for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Lars Fjalland, MF (Rad.) Andreas Steenberg, transportminister (Soc.dem.) Benny Engelbrecht, direktør for Thise Mejeri Poul Pedersen, direktør for Scantruck Bo Sundroos og direktør for Stykgodscentret i Skive Mikael Kristian Madsen. Foto: Thomas Maxe
Transportministeren var i Skive for at høre om erhvervslivets udfordringer med den alt for smalle hovedvej fra Herning, Skive og videre over Mors til Hanstholm.

SKIVE: På tværs af to regioner står fire borgmestre skulder ved skulder med en appel til regeringen: Vejforbindelsen fra Hanstholm, over Mors, gennem Skive og til Herning trænger gevaldigt til forbedringer.

- Det er helt afgørende for vores virksomheder og vores muligheder for at udvikle vores egn, at vi har en infrastruktur, der følger med de reelle behov. Den er forudsætningen for et levende erhvervsliv og muligheden for at skabe vækst – ikke mindst i forhold til GreenLab Skive, siger Skive-borgmester Peder Christian Kirkegaard med henvisning til den grønne erhvervspark, hvor den tyske kemi-gigant BASF netop har investeret 150 millioner i Quantafuel Skive.

Længere nordpå i Thy-Mors-området går bekymringen blandt andet på de mange tunge transporter til og fra Hanstholm Havn. Og mod syd i Herning Kommune er man især bekymret for trafiksikkerheden.

De Radikales medlem af Folketinget Andreas Steenberg, inviterede fredag 11. oktober transportminister Benny Engelbrecht på besøg hos nogle af Sallings erhvervsfolk for at sætte fokus på problemet.

Annonce

Sidste gang der blev foretaget en større trafikinvestering her i området var vel i 1978, da Sallingsundbroen blev indviet.

Bo Sundroos, direktør for Scantruck i Skive.

Vækst kræver gode veje

Gruppen mødtes hos Stykgodscentret i Skive, hvor direktør Mikael Kristian Madsen kunne fortælle, at hans mange lastbiler kører over Storebæltsbroen gennemsnitligt 18,3 gange i døgnet. Så der må godt snart komme en bedre forbindelse ned til motorvejsnettet i Herning, synes han.

- Vi har oplevet en stor vækst, og vores fremgang afspejler væksten hos de virksomheder, som vi transporterer gods for. Derfor har vi brug for en god infrastruktur, siger Mikael Kristian Madsen, som minder om, at det er 27 år siden, at man begyndte at snakke om behovet for en bedre vej til Herning.

Direktør Bo Sundroos, Scantruck i Skive, advarer om, at dårlige veje også koster på miljøsiden.

- Når vi kører med store entreprenørmaskiner, så er vi allerede nu nødt til at køre over Holstebro for at komme til Vejle. Det er en stor omvej, som koster ekstra brændstof til skade for klimaet, men vi kan simpelthen ikke komme igennem på rute 34, fortæller han.

Nu er det vores tur

Poul Pedersen, direktør for Thise Mejeri, fortalte ministeren om sine bekymringer for sikkerheden.

- Når det blæser, så rusker det jo også i lastbilerne. Vi er bange for, at en cyklist kan blive ramt på den smalle vej, fordi der ikke er ret meget plads til at undvige. Men det handler jo også om at sikre, at vores medarbejdere kan komme sikkert frem og tilbage på arbejde, forklarer han og fortsætter:

- Det er nu ikke, fordi det er synd for os. Og vi kommer da heller ikke til at flytte Thise Mejeri på grund af det her. Men jeg synes, det er synd for hele produktions-Danmark, at vi har et sted med så god og stabil arbejdskraft, og at det så ikke er nemt at komme til og fra. Når man ser på, hvor store investeringer i veje, der er foretaget de senere år rundt omkring os her i området, så kunne man godt mene, at det var ”vores tur”. Og vi behøver ikke engang en motorvej; vi kan godt nøjes med en 2+1-vej, siger Poul Pedersen, mens Stykgodscentrets direktør tilføjer:

- Ja, sidste gang der blev foretaget en større trafikinvestering her i området var vel i 1978, da Sallingsundbroen blev indviet.

Stykgodscentret kører 60 procent af sine mange transporter til Sjælland, så der er brug for en god vej til Herning, fortæller direktør Mikael Kristian Madsen (tv), mens transportministeren lytter opmærksomt - dog uden at kunne give nogle løfter om at gøre noget ved det. Foto: Thomas Maxe

Bedre end Trump

USA har af uransagelige årsager trukket mejerierne ind i en handelskrig mod EU. Det bøvler Thise Mejeri noget med for tiden, men Poul Pedersen håber, at dansk politik er præget af mere fornuft.

- Jeg går ud fra, at du er mere medgørlig end Trump? Du virker i hvert fald noget mere tilforladelig. Og jeg håber da også, at du vil forklare Enhedslisten, at de ikke kan redde vores område med kollektiv trafik, siger Poul Pedersen til stor morskab for forsamlingen - også for ministeren, som tager det hele med et smil.

Trods den venlige atmosfære, så er der dog ikke konkrete løfter fra ministeren, som er del af en mindretalsregering og først og fremmest er kommet for at lytte.

- Jeg kan ikke love guld og grønne skove, men jeg var jo ikke kommet her i dag, hvis jeg ikke syntes, at I havde en god sag. Det er bestemt også blevet bemærket på Christiansborg, at det er hele fire kommuner, som står sammen om at arbejde for en forbedring af trafikforholdene, siger Benny Engelbrecht.

Går efter bredt forlig

Han glæder sig over, at de lokale ildsjæle gør hoserne grønne hos alle partiernes transportordførere, for der skal nu engang et folketingsflertal til, før der kan investeres i nye statsveje.

- Mit ønske er, at vi kan indgå brede, langtidsholdbare forlig. Jeg ønsker, at man skal kunne se mindst 10 år frem, sådan at både virksomheder og pendlere ved, hvad de kan regne med – også efter næste valg. Det kræver meget brede, politiske forlig, hvor vi justerer lidt med tre-fem års mellemrum. Det har man gjort siden 2009, og det vil jeg gerne arbejde videre med, siger Benny Engelbrecht.

Efter mødet kravler han op i en meget stor lastbil – en af de såkaldte modulvogntog – sammen med Andreas Steenberg og med en af Stykgodscentrets rutinerede chauffører bag rattet. Og så går turen ellers ud på rute 34 for at se giraffen.

Andreas Steenberg ser lyst på muligheden for at få bedre forbindelse mellem især Herning og Skive, som er den mest belastede vej.

- Det vil koste cirka 1,4 milliarder kroner at etablere en 2+1-vej mellem Herning og Skive. Det bedste argument for at få en bedre infrastruktur er at fortælle om alt det, der kører godt – for eksempel GreenLab Skive og de historier, vi har hørt fra erhvervslivet her i dag, siger Andreas Steenberg.

Vejdirektoratet er allerede i gang med at etablere en ringvej uden om landsbyen Haderup mellem Herning og Skive. Men den 15 kilometer landevej mellem Haderup og Skive ser altså stadig ud, som den gjorde, dengang der kørte Scania Vabis’er rundt med kul og koks på ladet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce